Støtte til ny bil efter totalskade
d. 7 september 2011

Da jeg desværre har fået totalskadet min invalidebil, vil jeg høre, hvordan jeg skal få en ny? Jeg har været nødt til at købe en anden, som jeg så ikke er fritaget for grøn afgift på. Hvad gør jeg?

Jeg går ud fra, at din handicapbil var over 6 år gammel og færdigbetalt. Klausuleringen er som følge heraf ophævet. I forbindelse med afmelding af bilen er bevilling af grøn ejerafgift også ophævet.

 

Du vil skulle søge din kommune om ny handicapbil, kommunen vil da undersøge om betingelserne for fortsat støtte til bil er opfyldt. Hvis du har købt fabriksny bilm vil du kunne søge støtte til denne bil, såfremt ansøgning indgives inden bilen er 1 år gammel.

 

Du skal oplyse om eventuel erstatning fra forsikringsselskab vedrørende din tidligere bil, da provenuet skal anvendes til afdrag på den nye bil, der i givet fald gives støtte til.

 

Betingelserne for fritagelse for afgift for brændstofforbrug (grøn ejerafgift) er de samme som betingelserne for støtte til bil.

Skrevet d. 7 september 2011