Støtte til handicapbil som er indkøbt
d. 27 januar 2017

Jeg har en aldrende handicapbil (Hyundai Getz med automatgear, 9 år). Jeg har søgt om støtte til en ny bil, da den er ved at være udtjent og dyr at reparere.

Kommunen skriver, at sagsbehandling er 6 måneder, men det ser ud til at blive mindst et år. Har jeg ret til at få støtte med tilbagevirkende kraft, hvis jeg skifter bilen nu, i stedet for at bekoste flere dyre reparationer? Eller måske bare ret til fritagelse for grøn ejerafgift og udgift til automatgear med tilbagevirkende kraft? 

Det er muligt at yde støtte til bil, som ansøgeren har købt fabriksny inden for det sidste år, det fremgår af bekendtgørelse nr. 719 af 19.6.2013 § 15 stk. 2. Du skal dog være opmærksom på, at kommunen vurderer billigst egnet bil og det derfor kan betyde, at en evt. bevilling vil ske til en anden bil end den, som du har købt.

Du skal søge nærmere vejledning herom i kommunen, såfremt du vælger at købe ny bil i ansøgningsperioden.
 

Skrevet d. 27 januar 2017