Støt dine pandelapper
d. 5 oktober 2015

Kognitive udfordringer, mentaludtrætning/sclerosetræthed eller depression - eller alle? Hvordan kommer man videre? Jeg er ikke helt ny i "faget" længere, jeg fik sclerose diagnosen i 2004, men ved at jeg har haft det allerede i 2001 og måske endda mange år før. Kort tid efter diagnosen kom jeg i et fleksjob på nedsat tid og med et andet jobindhold, da det tidligere jobindhold ikke var foreneligt med min nye situation. Jeg havde mit fleksjob i ca. 5 år og måtte jævnligt nedjustere arbejdstiden pga mental udtrætning. I foråret 2010 måtte jeg erkende, at det ikke fungerede for mig længere. Jeg tilbragte alt for meget af min fritid på sofaen med at hvile og sove eller være deprimeret . Jeg var på daværende tidpunkt i behandling med antidepressiv medicin, der ikke rigtig virkede, hvorfor jeg sygemeldte mig, og i efteråret 2011 fik jeg tilkendt en førtidspension pga kognitive udfordringer og mental udtrætning.

Det var virkelig ikke sådan, jeg havde forstillede mig mit liv skulle være. Jeg er uddannet Civilingeniør, og kort tid inden jeg fik diagnosen færdiggjorde jeg en MBA i Innovation management ved siden af mit fuldtidsjob. Inden jeg fik sclerose, var jeg nok hvad man vil kalde en glad og udadvendt person, der havde masser af energi og var god til at finde på og være kreativ. Inden jeg kom i fleksjob arbejde jeg med produktudvikling både som udvikler og som projektleder. Nu er situationen en helt anden. Jeg føler mig godt nok ikke længere deprimeret, efter jeg er kommet på førtidspenion, men jeg føler, jeg er gået i stå sådan mentalt set. Jeg har i en del år godt kunne lide at fotografere og efterfølgende arbejde med fotografierne på computeren. Jeg har tidligere elsket at lære nye ting og tilegne mig ny viden. Motivationen for og energien til at gøre nogle af disse ting er helt forsvundet, og jeg føler ikke rigtig noget formål ved det længere, og jeg får ikke længere de gode idéer, som jeg tidligere fik. Når jeg forsøger at gå igang med fotografering, billedbehandling eller lære noget nyt, synes jeg ikke rigtig, jeg kan overskue det, eller skabe en plan for hvad jeg vil, og ret hurtig bliver jeg træt i hovedet og må hvile mig.

Som person har jeg også ændret mig. Jeg er ikke længere så udadvendt og har ikke rigtig lyst længere til sociale sammenhænge, hvor der er mange nye mennesker, jeg skal forholde mig til. Dette skyldes dels, at jeg ofte hurtig bliver træt i hovedet, når der er meget støj, dels at jeg hader det her spørgsmål man ofte bruger i disse sammenhænge som en isbryder: "Nå, hvad laver du så?" eller "Nå, hvad arbejder du med?". Når man så endelig får sagt, man er på førtidspension, så er det næste spørgsmål oftest "Nå, hvad får du så tiden til at gå med?" og jeg ved jo udmærket godt folk spørger af interesse, og ikke fordi de vil genere mig, men jeg føler ofte, at jeg så skal fortælle om alle de spændende aktiviteter jeg laver og/eller er involveret i, når jeg i virkeligheden bruger megen tid på afslapning/ingenting. Jeg føler ofte i sociale situationer, hvor jeg møder nye mennesker, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal sige, hvilket nok også er en af grundene til at jeg ikke rigtig opsøger sådanne sociale sammenhænge, selvom jeg rigtig godt kunne tænke mig at lære flere mennesker at kende.

Jeg er fysisk ikke særlig påvirket af sclerosen, og klarer mig fint selv i hverdagen, og kan sagtens håndtere hverdagsting som at købe ind og lave mad etc. Jeg træner forholdsvist fysisk hårdt 3 gange om ugen på et sclerosehold hos en fysioterapeut, hvilket jeg er rigtig glad for, selvom det selvfølgelig koster noget på energi kontoen. Jeg ved godt, at det ikke kan blive som før, og det har jeg heller ikke nogen forventning om. Men jeg kan mærke, at jeg har et stort behov for at forstå, hvilke ting der er på spil i min situation og hvilke værktøjer, jeg kan bruge for at lære at håndtere udfordringerne, jeg oplever i min hverdag, så jeg bliver lidt mere tilfreds med den.

På trods af, at jeg oplever at have fået et godt indtryk af dig og din situation via din beskrivelse, er jeg lidt i tvivl, om du stadig har en lettere depression. Hvis du er det mindste i tvivl, synes jeg, at du skal få det undersøgt ved din læge.

Jeg tror det er rigtig vigtigt for dit selvværd, men også for at styrke/træne dine kognitive funktioner, at du holder dig mentalt i gang. De områder af hjernen, hvor man får plaks som følge af MS, er en del af det neurale netværk, som involverer pandelapperne. Derfor får man ofte kognitive vanskeligheder, som hedder eksekutive vanskeligheder eller reducerede kognitive styringsfunktioner. Netop det du beskriver med problemer med at få ideerne, at komme i gang og skabe overblik og en plan for det videre arbejde/projekt, er alle udløst af de eksekutive vanskeligheder. Umiddelbart tænker jeg, at du primært har nogle kognitive udfordringer sammen med en hurtig udtrætning, måske også sclerosetræthed, som forværrer de kognitive vanskeligheder, når trætheden er der.

Jeg vil anbefale, at du meget bevidst laver en styring, nærmest en iscenesættelse af processen, for derigennem at støtte dine pandelapper. Opret to dokumenter på computeren. Et hvor du laver brainstorm over ideer til fremtidige aktiviteter/projekter, eller hvor du løbende skriver ned, når tankerne kommer til dig, og et hvor du laver en drejebog. Jeg skriver drejebog, da den skal være meget detaljeret for at kunne kompensere for de eksekutive vanskeligheder. Du skal have alle delopgaver med, alle rækkefølger, overvejelser over hvad der ellers skal være til stede for, at du kan gå i gang og overvejelser over mulige forhindringer og løsninger herpå. Gør også plads til evaluering, så du kan lære af dine udfordringer til fremtidige projekter.

Det samme gælder med hensyn til dine sociale udfordringer. Lav et script over mulige spørgsmål og dine svar. Du kan vælge flere varianter. Den mere overfladiske med svar, der ikke går så tæt på, eller den ærlige variant, men også den variant, der virkelig kan styrke din erkendelse og accept af din sygdom. Her mærke du efter og fortæller, uden at udpensle og med hensyn til modtageren, hvordan du har det "jeg holder meget af at fotografere, men p.g.a. at jeg som følge af sclerose døjer meget med træthed, bliver det ikke så meget, som jeg ville ønske". Jo bedre erkendelse og accept du får, des lettere vil du kunne takle de udfordringer, der er i mødet med andre mennesker.

Generelt tænker jeg, at det optimale for dig er et par samtaler med en neuropsykolog primært for sammen at få kigget på, om du kan optimere dit energiniveau. Prøv evt. at høre det scleroseteam, som du er tilknyttet, om de kan henvise dig til neuropsykologen.

Skrevet d. 5 oktober 2015