Gå til hovedindhold

Springende temperatur

Spørgsmål

Jeg er 36 år og har haft konstateret sclerose i 12 år. Jeg har flere gange oplevet over en periode på 7 - 14 dage at have feber sådan on/off uden ellers at fejle noget. Det dræner mig for energi, og jeg har tænkt hver gang, om det kan være en form for attak? I og med jeg bliver træt kommer der føleforstyrrelser. Det er lidt som om der er en indre termostat, der er i udu. Kan også få det når jeg har brugt mig selv lige til stregen.
Er det et attack? Kan jeg gøre noget selv for at minimere anfaldene?

Svar

Nu kender jeg ikke noget til sværhedsgraden af din MS, og hvilke symptomer du har, hvilket gør det lidt svært at besvare dit spørgsmål. Generelt er springende temperatur med feber udtryk for, at der er en infektion i kroppen, og hos mennesker med MS findes infektionen hyppigst i blæren, hvor man ikke altid kan mærke den. Infektionen kan også gemme sig andre steder i kroppen, og det er derfor vigtigt, at du snakker med din læge om at få det undersøgt. I den forbindelse kan man starte med at tage en blodprøve og tjekke urinen for tegn på infektion. Vigtigt er det også, at finde ud af om du reelt har feber, og hvor høj den er, så du må tage temperaturen, når du føler det kommer næste gang. Forskellige typer af medicin kan hos nogen give feber, hvilket man også må kigge på. Derimod kan sclerosen i sig selv ikke give feber.

Du skriver også, at du får forværring af dine symptomer - føleforstyrrelser - når du får feber eller bruger dig selv fysisk. Det kaldes Uthoffs fænomen, hvor nerveledningen hos mennesker med MS, bliver dårligere ved stigende kropstemperatur. Hvis man har MS og har et område i central-nervesystemet, hvor nerveledningen er forstyrret på grund af sklerose - fx. et "gammelt" MS plak eller et "stumt" plak der ikke har givet symptomer - skal der kun en mindre stigning i kropstemperaturen, til at forværre nerveledningen og udløse symptomer, eventuelt også symptomer man ikke har lagt mærke til tidligere. Forværringen er således et rent fysisk fænomen og øger ikke risikoen for at udløse nye attakker. Efterfølgende svinder symptomerne til det "normale niveau", når man køles ned igen.