Spjæt og hjertebanken
d. 8 juni 2011

Jeg er nogle gange vågnet op om natten med et spjæt og med hjertebanken, jeg har også svært ved at trække vejret dybt ned.
Er det sclerosen der er skyld i dette?
Det er så ubehagligt. Jeg skal også i dagtimerne holde mig selv i ørene, og sørge for at jeg ikke panikker pga. jeg ikke kan få luft.

Min egen læge mener det er pga. sclerosen.

Det er svært at stille diagnoser pr. email, men det kunne lyde som panikangst, som scleroseforeningens psykologer kan være behjælpelige med at håndtere.

Spjæt kan forstås som mange ting; det kan også være spasmer, som kan ses ved sclerose. Så teoretisk kan der være en sammenhæng mellem dette symptom og sclerose. Hvis det efter en nøje undersøgelse og gennemgang af din sygehistorie af neurologen kunne tyde på, at det kunne være spasmer, findes der medicinsk behandling af dette.

Skrevet d. 8 juni 2011