Spasticitets hæmmende stillinger
d. 22 november 2009

Er der en måde hvorpå man kan mindske spasticiteten ved fysioterapeutisk træning? Jeg tænker på om der, i den fysioterapeutiske træning, er bestemte udgangsstillinger, som er bedre end andre i forhold til at hæmme spasticiteten - for eksempel vægtbæringsøvelser eller lukkede ledkæder?

Spasticitet er en betegnelse for at muskler - efter en beskadigelse af den normale styring af musklerne - er uhensigtsmæssigt stive og reagerer kraftigt på en pludselig ændring af deres længde. Forøgede senereflekser skyldes primært hyperaktivitet i strækrefleksnervebanen, mens øgede flexor/bøje reflekser og spasmer skyldes ændringer i de netværk i rygmarven, der bearbejder sensorisk information fra bl.a. hud- og smertereceptorer.

Spasticitet er karakteriseret ved, at muskelstivheden ikke er påviselig ved langsomme stræk af musklen, der ikke er hurtige nok til at aktivere strækrefleksen. Først ved en ekstern forstyrrelse, af en vis hastighed eller når personen selv forsøger at bevæge arme eller ben, udløses strækrefleksaktiviteten, og der ses spasticitet.


  


I forhold til dette er det vigtigt i træning at: 1) Undgå for hurtige bevægelser, der udløser spasticitet. 2) Anvende rotationer, da disse bryder spasticitet. 3) Arbejde med vægtbæring. (Hvis der er meget spasticitet i benene, er det bevist at vægtbæring har en positiv effekt i forhold til at mindske tonus/spændingstilstanden i musklerne). 4) Træne i lukkede ledkæder, da dette kombinerer den positive effekt af vægtbæring med samtidig stimulering af antagonisten.

Så du har ret i din antagelse, og kan med fordel anvende vægtbæring og lukkede ledkæder i et hav af udgangsstillinger.

Skrevet d. 22 november 2009