Gå til hovedindhold

Spørgsmål til kostomlægning 2

Spørgsmål

Jeg har for nyligt fået konstateret sclerose og er startet med sclerosekosten. I forbindelse hermed nogle spørgsmål, som jeg håber I kan være behjælpelige med at besvare.

Jeg har tabt mig meget (har lige ammet, men kan ikke tage på efter jeg er stoppet med at amme). Jeg vejer nu 53 kg og er 170 høj, så jeg vil gerne have gode råd til, hvad jeg kan spise for at tage på? Jeg tager 2 spk olie i min morgenjuice og spiser dagligt nødder.

Jeg er begyndt at bruge soyamælk til min havregryn om morgenen, men har så læst at der stilles spørgsmålstegn ved hvor sundt soyamælken er. Den skulle være kræftfremkaldende og andre knapt så gode ting ting. Kender I til disse udsagn?

Vil det være lige så fint at bruge skummetmælk i stedet for?

Hvad med kærnemælk, er det i orden at bruge, i for eksempel bagning og eventuelt drikke, en gang imellem?

Jeg har desuden læst at der er et højt indhold af aracidonsyre i rejer - alligevel er der masser af opskrifter for sclerosepatienter, hvor der er rejer i (blandt andet i og på Gundas bog, er der fotos af rejer på forsiden). Hvordan hænger det sammen, er der noget jeg har misforstået der?

Ved slagteren kan man købe magert svinekød med max 3% fedt, samt bison/vildtkød, der også er fedtfattigt. Er disse kødtyper så værre end kyllingekød, med den samme fedtprocent?

Man skal helst undgå sukker men spise en masse frugt. Sukkersygepatienter må ikke få ret meget frugt - er det så ikke det samme for en sclerosepatient?

Kokosolie frarådes også. Alligevel har jeg oplevet kokosolie anbefalet til sclerosepatienter? Er der noget kokos som er godt og andet som ikke er, når man har sclerose?

Svar

Det er klart, at der dukker en del spørgsmål op i forbindelse med kostomlægning.

Vægt og højde skal jo altid ses i en sammenhæng med flere forhold, men det lyder også på dig selv, som om du synes du vejer for lidt. Udregner man din BMI, ifølge Fødevarestyrelsens retningslinier, er din BMI= 18,3. Man vil normalt betegne BMI under 18,5 som undervægtig, så man kan sige du ligger lige på grænsen mellem de normalvægtige og de undervægtige, så du er meget slank.

Umiddelbart er der nok sket det, at du har mistet dit fedtvæv i forbindelse med amningen og du har givetvis stadig meget at se til, så kan det være vanskeligt at lægge kg til.

Umiddelbart vil jeg forslå, at du sikrer dig fedtstof i form af koldtpresset olivenolie eller anden koldtpresset olie, som du allerede gør i juice eller smoothie samt en håndfuld nødder eller frø dagligt. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, vil jeg foreslå dig også at supplere med ekstra protein i kosten, for eksempel i smoothies.

Nogle MS-ramte ser ud til at have stort energibehov. Jeg har ikke set det nærmere beskrevet, men talt med flere fagpersoner om det. Hyppige måltider og det at mellemmåltiderne udgør en stor andel og med ekstra protein og vegetabilsk fedtstof, er en mulighed -  for eksempel smoothie med mindst 2 spsk valleprotein dagligt. Se mit forslag til opskrift sidst i svaret.

Magre mælkeprodukter kan godt benyttes i MS-kosten. Det vil sige at skummetmælk, mælk med 0,5% fedt og kærnemælk samt mager ost under ca. 10% fedt. Komælk kan erstattes af sojamælk eller havremælk, hvor fedtstoffet er vegetabilsk, henholdsvis solsikkeolie og rapsolie.

World Cancer Research Fund har i 2007 udgivet en ca 500 siders tætskrevet rapport med opdateringer på sammenhænge mellem fødevarer, fysisk aktivitet og cancer, som hedder "Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer a Global Perspektive".Tørrede linser og bønner, inklusiv sojabønner, bliver i forhold til mavecancer udnævnt til at kunne have en svag effekt til at forhindre mavecancer. I forhold til prostata cancer ser det samme ud til at gælde - at soja og sojaprodukter ser ud til at have en mindre effekt i forhold til at forhindre cancer.

I ugebladet har der været en diskussion omkring soja og udtalelser fra forskere, om de koncentrationer, der indtages af soja og sojaprodukter igennem vores almindelige kost menes, vidner om at dette ikke menes at have nogen skadelig effekt.

Ved kosttilskud, der indeholder enkeltstoffer er sagen en anden. Desuden nævnes at en lang række sojaprodukter er undersøgt for indhold af isoflavonoider og fundet at indholdet kun er 1/10 af hvad det er i de oprindelige sojabønner.

Man konstaterer også at erfaringerne fra Japan, hvor man spiser mange sojaprodukter, ikke viser et øget antal kræfttilfælde.

Et moderat indtag af sojaprodukter synes, som det fremgår, at være ok.

Hvis man har fået konstateret brystkræft er sagen en anden.

Du har ikke misforstået noget med arachidonsyre. Umiddelbart kunne det se ud som om mængden af mættet fedt betyder mere end arachidonsyreindholdet i kosten. Der er også arachidonsyre i levertran og alligevel er der registreret at mennesker får det bedre med levertran og mindre mængde mættet fedt, for eksempel i Nordviks forsøg i Norge, som er offentliggjort i 2000.

Jeg har dog mødt nogle mennesker, som får smertetilstande af for eksempel rejer, så mit forslag vil være, at man udviser en vis forsigtighed og sikrer at man samtidig får omega-3 fedtstof i form af fed fisk og fiskeolietilskud, ca 1 g EPA+DHA om dagen. Deklarationen på fiskeolieproduktet bør indeholde en angivelse af mængden af EPA+DHA (som de virksomme fiskeolier hedder).

Magert kød er et glimrende udgangspunkt for valg af kød og du kan godt spise både magert svinekød og magert vildtkød.

World Cancer Research Fund har, ved at sammenholde en lang række forsøg og iagttagelser, fundet at man for at forebygge cancer ikke skal spise over 300 g rødt kød om ugen, det vil sige kød fra firbenede dyr. Samlet set kan man sige at mager fisk, fed fisk, fjerkræ og max 300 g magert rødt kød samt vegetabilske proteinkilder kan udgøre proteinindtaget til hovedmåltiderne.

Med hensyn til sukker, så angiver den norske undersøgelse om kost og livsstilsændringer ved sclerose, Nordvik et al., 2000, at kostrådene blandt andet omfatter forslag om at reducere indtaget af sukker i mad og drikke og spise 1-2 frugter om dagen og bruge fuldkornsbrød. Så du har ganske ret, rådet rummer ikke ubegrænset indtag af frugt!

Min iagttagelse er desuden, at de fleste vil have det bedre med at spise 1-2 frugter og 4-5 grønsager om dagen, ud af kostrådet på 600 g frugt og grønt om dagen.

Kokosolie indeholder 95% mættet fedt, men ikke arachidonsyre. Indtil vi ved mere om kokosfedt vil jeg forslå at kokosfedt indgår som et supplement. Det vil sige at man kan bruge det når man ind indimellem fremstiller asiatisk inspirerede retter, men at man ikke automatisk tænker kokosmælk, når der skal fremstilles en sovs.

Mættet fedt er normalt godt for småtspisende at tage på af, så her kan kokosmælk også være en mulighed for en periode.

Opskrift på smoothie:

Smoothie af hindbær og banan: (Opskriften er fra kogebogen "Køkkenrevolution på høje hæle" af Oscar Umahro Cadogan).

 

Ingredienser:

2 spsk ren valleprotein 1) ½ moden banan (evt. en mango eller udelades - giver sødme), 150 g frosne hindbær (optøede), 1-2 spsk jomfruolivenolie eller rapsolie, lidt stødt kanel, lidt vanillepulver 2) eller ¼ stang vanilje, fintrevet skal og friskpresset saft af økologisk citron, 2 dl sojamælk, havremælk eller minimælk (0,5% fedt)

1) Aminocomplex valleprotein (Naturdrogeriet) 2) Vanillepulver (Urtekram) ikke vanillesukker.

Fremgangsmåde:

om valleprotein, banan, bær, olie, kanel og vanillepulver og citronskal og citronsaften i en blender eller foodprocessor.

Hæld nok sojamælk, havremælk eller minimælk i blenderen, så de øvrige ingredienser lige er dækket.

Tænd for blenderen. Lad blenderen køre lidt.Hvis ikke det hele blandes, så sluk blenderen. Rør det hele godt rundt. Kør blenderen og se om det nu går bedre.Konsistensen kan blive cremet.

Tips:

Hindbærrene kan erstattes af blåbær, solbær, brombær eller skovbær. Mørke bær har et højt indhold af antioxidanter, der beskytter din krop mod skadelige processer. Hvis bærrene bruges frosne får du softice og det er jo rart i varmt vejr.

Fremstil eventuelt en dobbeltportion og stil resten i en kande i køleskabet, som et hurtigt måltid senere på dagen. Du kan også komme resten i en termokande, så du har et mellemmåltid på arbejdet.