Spørgsmål omkring valg af fødselsmåde, fødselsforløb m.m.
d. 4 februar 2010

Jeg er 35 år og har haft sclerose i 5 år. Jeg havde i starten flere attakker men har i de seneste år ikke mærket ret meget til min sygdom, udover træthed og enkelte smerter.

Jeg er gravid i uge 26 og har været til samtale med en fødselslæge, som jeg aftalte med, at jeg gerne ville føde vaginalt. Jeg har 2 børn i forvejen, fødte den ene med kejsersnit og den anden vaginalt.

Jeg synes selv at det var bedst at føde vaginalt og har aftalt at hvis jeg har for mange smerter, eller bliver for træt, så kan jeg selv bede om et kejsersnit. Vil dog helst undgå dette.

Jeg har her, 6 uger efter samtalen, fået bækkenbundsløsning og voldsom brok helt nede i underlivet.

Hvis jeg stadig har mulighed for at føde vaginalt, kan jeg så forlange en epiduralblokade, for at mindske smerter og vil det forlænge fødslen? Den læge jeg talte med, følte jeg ikke vidste meget besked om sclerose. Hun sagde, at hun mente, at det ikke var så godt at jeg blev bedøvet i min ryg , men har det reelt nogen betydning?

Vil da også helst, hvis jeg skal have kejsersnit, bare bedøves i ryggen så jeg er klar under det hele, kan se min skønne baby og få kontakten til ham med det sammme. Men er det dumt?

Jeg føler mig lidt i vildrede og mangler de rigtige informationer, når der er flere ting der spiller sammen.

Ja, der er mange ting hos dig, der spiller ind i beslutningen om hvordan du skal føde. Jeg starter med de to ting - bækkenløsning og brok - som kan have betydning for beslutningen om fødselsmåde, uanset om man har sclerose eller ej.
 
Bækkenløsning skyldes et graviditeteshormon, der blødgør de led i bækkenet, der udenfor graviditet er stenhårde. Når leddene bliver blødgjort, står bækkenknoglerne og gnider mod hinanden og det giver smerter.

Det er naturens måde at lette fødslen, fordi når bækkenknoglerne kan bevæge sig i forhold til hinanden, letter det nedtrængningen af barnets hoved. Så bækkenløsning besværliggør ikke en vaginal fødsel, selvom det dog kan være besværligt at bevæge sig så meget som man gerne vil, på grund af smerterne fra bækkenet.

Du siger også, at du har brok. Jeg ved ikke helt hvad du mener med det, om det er brok, forstået som det vi i fagkredse kalder brok, eller om du beskriver nogle smerter eller andet ubehag. Brok i medicinsk forstand, er en tilstand, hvor tarme eller andre indvolde er sluppet ud af den indvoldshinde og de muskler, der normalt holder dem på plads.

Man kan af mange forskellige årsager have "huller" eller defekter i indvoldshinden eller musklerne, hvor, for eksempel, tarme "glider ud" og så ligger lige under huden, og det giver smerter. Man vil kunne se en stor bule på maven, der hvor de er gledet ud, som forværres ved aktivitet, som for eksempel når man hopper, nyser, presser afføring ud eller laver mavebøjninger.

Det kan godt give et problem i presseperioden, da brok kan forværres meget, når man skal presse et barn ud. Du skal få en fødselslæge til at trykke dig på maven og mærke efter om det du har brok i medicinsk forstand, som jeg lige har forklaret, og tage stilling til om du skal føde vaginalt, hvis det viser sig at være "ægte" brok.

Nu kommer jeg så til, hvordan sclerose eventuelt påvirker ens valg af fødselsmåde.

Man kan sagtens føde vaginalt, selvom man har sclerose. Undersøgelser viser, at fødslen forløber fuldstændig som hos raske, og at det at føde vaginalt ikke påvirker sclerosen. Men det er helt rigtigt tænkt af dig, at det vil være uhensigtsmæssigt for dig som scleroseramt, at få et langt og udtrættende fødselsforløb.

En langt udtrættende fødsel kan tappe dig så meget for kræfter, at du måske ikke har energi til at presse barnet ud selv, i slutningen af fødslen. Men vigtigere endnu, kan et meget udtrættende forløb tære så meget på dig, at du vil sove meget de efterfølgende dage, så du ikke har så meget energi til din nye baby og til at starte en amning op, hvis du vælger at du vil amme.

Din baby vil, i starten, helst have sin mor, for den kender din stemme, dit hjerteslag og dit bevægelsesmønster, og vil være mest tryg i din favn. Den kender, til en vis grad, også sin fars stemme, og vil meget hurtigt blive lige så tryg i sin fars arme, hvis han holder og nusser med sin baby.

Men de første dage vil baby helst være hos sin mor, og har i meget høj grad brug for at lære din duft og synet af dit ansigt at kende og græder muligvis mere, hvis den føler sig lidt utryg i andres arme.

Samtidigt er det hårdt at starte en amning op, og babyen skal sutte meget ofte og længe på brysterne, for at man kan få mælken til at komme. Når mælken først er kommet, bliver det meget lettere, men de første dage er det altså vigtigt at bruge meget tid på at amme, og det kan bringe selv raske kvinder i knæ, fordi det er svært at få søvn nok.

Hvordan undgår man så en lang udtrættende fødsel? Jo, der er flere måder:

For det første er det vigtigt at du hviler og sover meget op til din termin, så du er fuldt tanket op, når fødslen går i gang. Du bør ikke begynde at fare op og ned af trapper og gå mange lange ture, fordi du er utålmodig og vil have fødslen til at gå i gang. Det virker ikke, og det tapper dig kun for energi.

Når veerne så småt går i gang, er det utrolig vigtigt, at du bliver smertedækket nok i starten, til at du kan hvile og sove mens du stadig kan. Panodiler og varme omslag kan hjælpe dig til dette.

Når veerne kommer rigtig godt i gang og du kommer ind på fødegangen, er det stadig vigtigt at blive smertedækket, så du kan hvile. Her kan man bruge varme bade i kar, morfin (må kun gives i starten af fødslen), lattergas, og når smerterne bliver så kraftige at de ting ikke hjælper mere, kan man bruge epiduralbedøvelse (også kaldet rygmarvsblokade).

Hvis man på et tidspunkt får ineffektive veer, der ikke åbner én, så fødslen går i stå, kan man bruge et vestimulerende drop til at få fødslen til at skride frem igen.

Hvis fødsel går i stå hos raske kvinder, venter man nogle gange i timevis før man starter et vestimulerende drop. Det bør man ikke gøre hos scleroseramte. Hos scleroseramte bør man forholdvis hurtigt (hvis man for eksempel ikke har åbnet sig i 1 time) starte et vestimulerende drop, så fødslen ikke trækker ud.

Det gør ikke mere ondt at have et vestimulerende drop - de gode kraftige veer det giver, skulle man alligevel have på et tidspunkt, hvis fødslen skal skride frem.

Nu kommer jeg til spørgsmålet om forskellige former for bedøvelser i ryggen.

Der findes både epiduralblokade, hvor man sprøjter et lokalbedøvende stof ind i ryggen, som ligger sig omkring nerverne i rygmarven, og dæmper smerterne fra livet og ned i meget høj grad.

Herudover findes der også, som du siger, den langt kraftigere spinalbedøvelse, som man kun bruger til kejsersnit. Ved spinalbedøvelse bruger man kraftigere lokalbedøvende midler, som man sprøjer ind i ryggen meget tættere på nerverne, og det giver en total smertefrihed fra livet og ned, og desuden lammer det også i høj grad ens evne til at bevæge benene, men kun i de 3-5 timer bedøvelsen virker.

Førhen, da man ikke vidste så meget om disse bedøvelser og om sclerose, var man bekymret for hvad lokalbedøvelsesmidlet gør ved nerverne i rygmarven. Man var bekymret for om det kunne forværre sclerosen.

I dag ved man, at det i normale forløb ikke er farligt for scleroseramte. Kun i komplicerede forløb, hvor man har sprøjtet unormalt meget bedøvelsesmiddel ind over mange flere timer end en fødsel tager, har man set nogle bivirkninger.

Men i de normale forløb, hvor man bruger de normale mændger af bedøvelsesmidlet i de timer en fødsel (eller et kejsersnit) varer, er det ikke farligt. Så scleroseramte må gerne få epidural og spinalbedøvelse. Og det vil ovenikøbet være en god ide at få epidural som scleroseramt, så man ikke udtrættes så meget.

Det gælder dog for alle, scleroseramte eller raske, at man bør undgå epidural hvis man kan, da det, lige som med alt andet medicin, kan give bivirkninger. For epidural kan bivirkningerne være besvær med at stå/gå så længe epiduralen virker, besvær med at tisse efter fødslen, infektioner der hvor man stikker og som du nævner, at fødslen kan trække ud (det sker langt fra hos alle).

Det kan være lidt svært at vurdere, om det er bedst at få epiduralen så man ikke bliver så udtrættet, eller om man skal undgå at få den, så forløbet ikke trækker i langdrag. Der må man vurdere det undervejs i fødslen, afhængigt af hvordan man har det og hvordan fødslen skrider frem.

De fleste fødselslæger er måske ikke ført helt ajour med den nyeste viden om sclerose og fødsler. Der er rigtig mange områder, de skal vide noget om, og sclerose er bare et af dem. Det er klart, at de ikke kan holde sig fuldstændig up to date, med alt hvad der sker af ny viden på alle områder af alle sygdomme.

Jeg har, sammen med nogle dygtige fødselslæger, narkoselæger, scleroselæger og en børnelæge, lavet en fuldstændig oversigt over den nyeste viden indenfor sclerose og graviditet/fødsel/barsel. Den dygtige narkoselæge har for eksempel samlet den nyeste viden indenfor brug af epidural/spinalbedøvelse, og lavet nogle anbefalinger, som andre narkoselæger kan bruge.

Det kan være en god ide, at printe det vi har lavet ud, og give det til fødselslægen og eventuelt narkoselægen, der skal hælpe dig under din fødsel.

Du kan finde det arbejde vi har lavet her:
 

Obstetriske guidelines - Multipel Sklerose (pdf)

Skrevet d. 4 februar 2010