Gå til hovedindhold

Søvnproblemer

Spørgsmål

Jeg er, som de fleste andre sclerosepatienter, ret så træt i perioder. Men mit problem kunne måske løses, hvis jeg kunne sove lidt om dagen og desuden sove bedre om natten.

Som situationen er nu, bruger jeg gerne 30 minutter - 1 time, på at falde i søvn. Dette også selvom jeg er noget så træt efter en lange dag med mange gøremål.

Mit spørgsmål lyder: Hvorfor kan jeg ikke bare sove? Jeg havde det ikke sådan her inden jeg fik sclerose, og når jeg spørger til det, syntes jeg "bare" at læger og sygeplejerske vil have, at jeg står op og tager en sovepille - hvilket jeg ikke syntes er i orden.

Jeg har haft DS i 16 år og får betaferon 1b.

Svar

Der kan være både psykiske, medikamentelle og sygdomsmæssige årsager til søvnbesvær ved sklerose. Du kan læse mere om dette i et andet svar på hjemmesiden, se  Depression, beta-interferon og søvnløshed.

Da jeg ikke kender nærmere til dig, dit sygdomsforløb og dine symptomer, kan jeg ikke herfra afgøre hvilke af disse årsager, der kan have betydning for din søvnforstyrrelse. Jeg vil derfor råde dig til, at snakke lidt mere med din skleroselæge om det, sådan at I kan få indkredset problemet.