Smerter ved samleje
d. 9 januar 2010

Jeg er 63 år og har haft sclerose i mange år. Som noget nyt, er jeg nu generet af stærke smerter ved samleje; det føles som en brænden/svien - nærmest som om jeg revner når vi har samleje. Smerterne er lokaliseret ca. 5 cm inde i skeden.

Jeg er blevet undersøgt af gynækolog, som kunne konstatere at jeg hverken har tørre slimhinder rifter, revner og ej heller nogen form for infektion. I den forbindelse fik jeg også foretaget en biopsi. Jeg blev rådet til at bruge kortison-creme i 8 dage, hvilket dog var uden effekt.

Jeg har ligeledes prøvet hormonstikpiller og hormonring.

Har du nogen idé om hvad det kan være? Som det er nu, er vores samliv gået helt i stå.

Du har prøvet hormonstikpiller, men Replens kunne stadig være værd at prøve.

Jeg kan ikke vide hvad der er årsagen til dine klager. Du har været hos gynækolog og er blevet undersøgt for svamp og andre infektioner, samt tørre slimhinder, samt fået foretaget biopsi.

Fortsætter smerterne, synes jeg du endnu en gang skal kontakte en gynækolog for yderligere udredning.

Skrevet d. 9 januar 2010