Gå til hovedindhold

Smerter og lammelser i benene

Spørgsmål
Hvis man har smerter i benene og lænden, kan det så betyde at der er stor risiko for at man bliver lammet om nogle år? Hvis ja, kan det så helbredes?
Svar

Hvis man har sklerosesmerter i ben og/eller lænd, betyder det ikke at man har større risiko for at udvikle lammelser i benene på et senere tidspunkt.

De fleste mennesker med sclerose vil alligevel opleve, at kræfterne i benene bliver dåligere med tiden. Hvis kraftnedsættelser/lammelser har etableret sig igennem længere tid, efter attakker eller sygdomsprogression, kan de ikke helbredes igen.

Sklerosedæmpende medicin kan dog bremse sygdomsudviklingen og bedre muligheden for genoptræning, der i de fleste tilfælde også kan bringe noget af den tabte styrke og funktion tilbage igen.