Smerter i lårmusklerne
d. 22 november 2009

Jeg har nu to gange haft meget voldsomme smerter i lårmusklerne. Sidste gang blev jeg næsten indlagt, fordi vi troede at det var et attak (udover smerterne i lårmusklerne var der også nogle andre symtomer).

Jeg har nu mødt en person, som "tit" mødte sklerosepatienter, med smerter i for eksempel lårmusklerne. Disse sklerosepatienter fik at vide at smerterne blev forårsaget af muskelgigt eller muskelbetændelse.

Nu er mine spørgsmål så: Hvordan behandles dette? Opstår det på grund af overbelastning, eller? Kan det testes i en blodprøve?

Lige nu, har jeg den opfattelse at når jeg træner får jeg ondt - det gør jeg ikke, hvis jeg ikke træner. Nu er er det så jeg tænker, om jeg så overhovedet gider træne mere, eller om jeg bare skal kapitulere og overgive mig.

Det ligener mig normalt ikke, at have det sådan, men det er jo bestemt heller ikke godt at have så ondt, at jeg ikke kan tage et skridt uden smerter, samt at det alt skulle gå på trapper pludselig bliver fuldstændigt uoverskueligt.

Hvad vil du råde mig til?

Det er korrekt, at man kan få smerter forskellige steder i kroppen, men jeg har ikke erfaring med, at det er muskelgigt/muskelbetændelse.


Jeg tror nærmere det er et symptom på overbelastning af muskulaturen, da du får smerter når du træner eller eksempelvis går på trapper.

Nu ved jeg ikke hvor langt du normalt kan gå og om symptomerne opstår når du, når til din maximale ydeevne, eller om det opstår meget tidligere. Hvis de opstår ved din maximale ydeevne, kan det være overbelastning. Hvis de opstår langt tidligere, er det måske neurogene smerter, eller noget helt andet.

Jeg syntes du skal tage kontakt til din scleroselæge, med henblik på at blive undersøgt yderligere, da du også beskriver at der er andre symptomer.

Hvis der er tale om overbelastning, bør du også få en henvisning til fysioterapi, så du kan blive instrueret i skånsom muskeltræning (for eksempel cykling med lav belastning) og udspænding (så musklerne forlænges og derved bedre kan slappe af).

Skrevet d. 22 november 2009