Smerter i brystkassen

Jeg har været ude og køre meget stærkt med ambulance til observation for blodprop og hjerte krampe. Der var hverken blodprop eller kalk i kranspulsårerne. Så det hedder "andre brystsmerter", og jeg skal endelig ikke holde op med behandling med hjertemagnyl og Selo-sok. Går nu hos egen læge som har iværksat flere undersøgelse og prøver.

Jeg har stadig symptomer. Men i dag læser jeg så i min sclerosebog under "Føleforstyrrelser, smerter og anfaldsvise symptomer" at der kan forekomme sammensnørende fornemmelse omkring brystkassen. Er der en af eksperterne, der kan sætte flere ord på det fænomen? Jeg har læst om spasme angina og synes mange ting passer på mig. Mest husker jeg Falck redderens nitroglyserin hjalp hurtigt og godt på mine smerter. Jeg er 58 år år og har haft sclerose primær progressiv i 17 år.

Hele din sygehistorie kunne passe på angina pectoris, underbygget af at der var effekt af nitroglycerin.

Den fornemmelse man kan få om brystkassen eller om maven ved multipel sclerose skyldes et plak i rygmarven, og beskrives som et bredt bælte der strammer, eller som om man er indelukket i en tønde, noget a la det. Det er ofte konstant i den periode attakket står på, hvor angina pectoris smerter alt andet lige må forventes at være af kortere varighed og nok også mere intense.
 

Skrevet d. 4 juni 2013