Slankekur med slankepillen Alli
d. 22 november 2009

Kan man spise den nye slankepille Alli, i forbindelse med sclerose samt medicinsk behandlin med Rebif?

Vi har ikke megen erfaring med slankepillen Alli og sclerose.

Mig bekendt har der ikke været problemer i den forbindelse og rent teoretisk burde det heller ikke være tilfældet. Jeg synes dog at du skal gøre dig nogle overvejelser, inden du påbegynder en behandling. Det er som regel ikke nok bare at tage en pille for at slanke sig.

Det vigtigste er at lave et kalorieregnskab, der viser hvor mange kalorier du har brug for pr. dag, og så prøve at skrive op hvad du faktisk indtager. Du kan så skære lidt ned på indtaget, sådan at du indtager lidt mindre end du har behov for samt eventuelt kombinere det med lidt mere motion, hvis du kan det.

Det muligt at du har brug for hjælp fra en diætist til dette. Der kan du eventuelt spørge din læge om en henvisning.

Skrevet d. 22 november 2009