Skift fra interferon til Copaxone
d. 22 november 2009

Jeg har været i behandling med Rebif 44 siden først i juni måned efter 1 attak i januar - februar 2008. Desværre har jeg haft store gener af medicinen - hovedpine, influenzasymp., nyrer der "blafrer" post injection, svulmende tunge og trykken i hovedet, som der kørte et tog derinde, ømhed lige under ribbenene, øget sensibilitetsforstyrrelser i både højre og venstre fod, der øges efter hver injection og aftager over weekenden. Jeg har store "mygstik" overalt, hvor jeg har injeceret - det har nu resulteret i, at min neurolog har besluttet, at jeg stopper Rebif behandlingen med det samme. Ideen er så, at jeg om en måneds tid skal påbegynde Copaxone istedet for. Jeg er lidt usikker på, hvor godt et valg det er eller om jeg kommer til at opleve endnu flere gener af den nye medicin - er kendt som meget følsom for flere præparater.


Har nu prøvet at finde oplysninger om medicinen, og desværre gør de mig ikke mere overbevist, at jeg skal gå med til denne behandling: vægtøgning, moonface, erytem,dyspnø osv. Det er ikke lige det jeg har brug for. Har du nogle gode argumenter for, at jeg skal hoppe med på Copaxone behandlingen?
Jeg er 48 år, ergoterapeutstuderende og er ikke påvirket af nogen former for udtrætning, kun problemer med at styre mit venstre ben og dropfod samt lette sensibilitetsforstyrrelser.

De bivirkninger du har oplevet under behandling er velkendte bivirkninger af beta-interferon. Heldigvis er det de færreste, der oplever lige så mange bivirkninger som du har gjort. Hvis behandling med beta-interferon giver bivirkninger, er det en god ide at prøve at skifte til behandling med Copaxone, som har en effekt, der svarer til effekten af beta-interferon. Den hyppigste bivirkning af Copaxone er irritation, røde og hævelse på injektionsstedet. De andre bivirkninger du nævner er sjældne, og udvikling af moon face har jeg ikke hørt skulle være en bivirkning af Copaxone. Copaxone er ligesom beta-interferon en forebyggende medicin, der nedsætter antallet af attakker. Medicinen kan ikke forventes at hjælpe på følger efter tidligere attakker. Man anbefaler derfor i dag, at behandling af attakvis sklerose starter, når der har været en vis sygdomsaktivitet, men inden der er kommet permanent problemer på grund af sygdommen.

Skrevet d. 22 november 2009