Skift af fagforening med sclerose
d. 22 januar 2013

Jeg er en mand på 38 år med attakvis sclerose. Jeg har heldigvis ikke større gener end, at jeg uden problemer kan passe mit fuldtidsjob. Jeg har netop fået en mulighed for at skifte over i en anden fagforening på mit arbejde.

Men sådan en flytning kræver også flytning af pension. Her kan jeg godt blive lidt bange for, at blive dårligere stillet pga. min diagnose. Jeg har jo ca. 30 år tilbage på arbejdsmarkedet, men jeg ved jo ikke hvordan min situation ser ud om 10 eller 20 år. Som det er nu vil jeg jo få lidt penge fra mit nuværende pensionsselskab i tilfælde af uarbejdsdygtighed. Kan man forestille sig, at et kommende nyt pensionsselskab vil afvise at have mig som kunde eller at min forsikring vil blive væsentlig forringet i forhold til nu?

Det er rigtig vigtigt at du lægger kortene på bordet omkring din sygdom i forbindelse med skift af fagforening, for som du selv skriver mellem linierne, skal du ikke stå i en situation, hvor din pensionsordnings forsikringsdækninger ikke dækker dig, hvis din situation forværres.

Jeg vil anbefale dig at kommunikere med de respektive fagforeninger via mail, da du således har dokumentation for det aftalte, og de regler der gælder for dig.

Skrevet d. 22 januar 2013