Skal vi fortsat tage på udenlandsrejser
d. 22 november 2009

Vores mor har sclerose på cirka 30. år. Hun er efterhånden meget kognitivt medtaget og agerer oftest som en dement person. Hun har desuden ganske kort gangdistance (få meter) og sidder ellers i kørestol.

Vi er 3 piger, som ikke er hjemmeboende men bor med egne familier. Vores mor bor sammen med sin mand, som dog ikke er far til os alle 3.

Vores mor har arvet lidt penge for år tilbage, hvilket har betydet at hun nu ikke ved noget bedre end at invitere hele familien med på ferie, for eksempel en uge til Malta eller lignende. Det har hun gjort 3 gange, og snakker nu om en 4. tur. Her er det så at dilemmaet melder sig, for hun bliver jo ikke bedre, og hende ægtefælle har sagt fra for år tilbage (det vil sige, at han tager ikke med på ferierne). Dels er han lidt irriteret over at hun bruger så mange penge, dels synes han det er for hårdt for hende.

Sidst vi var af sted, var for et år siden, hvorefter hun var enormt træt et par måneder - med til det skal dog lige siges at hun også havde fået en lille hjernerystelse. Personlig hygiejne efter toiletbesøg var der for eksmepel et par svipsere med.

Nu vil hun altså så af sted igen, hvortil vi egentlig havde besluttet at sige nej. Men, så hun ser bedende på os og forklarer os at det er hendes liv at se os alle glade på ferie - hun lever højt på det meget længe. Hun har intet andet at leve for, mener hun ikke (hun plejer ikke være melodramatiak og ægteskabet har ikke været godt i mange år).

Hvad er det rigtige at gøre, vi er sådan i tvivl? En lille tur, for eksempel lokalt i Danmark, vil hun ikke - det er ikke det samme, siger hun.

Det lyder som om, at det er en svær situation for hele familien, som er vanskelig for jer at finde ud af, hvordan I skal forholde jer til. Din bekymring for din mor er meget forståelig, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvad der er det rigtige for jer alle sammen i denne situation.

Jeg tror ikke nødvendigvis, at der er noget, der er mere rigtigt at gøre end andet, da jeg tænker, at det handler om, hvordan I alle sammen har det med at tage af sted sammen med jeres mor.

Der er ingen tvivl om, at det er hårdt fysisk for jeres mor at tage af sted på disse udenlandsture, men hendes sclerose bliver ikke nødvendigvis værre eller hurtigere fremskreden af, at hun overanstrenger sig i en uge. Hun betaler højst sandsynlig en pris, som du også beskriver med blandt andet megen træthed, men hendes sclerose udvikler sig ikke hurtigere på grund af overanstrengelsen.

Et andet element kunne handle om, at det kan være meget svært og belastende som datter at være vidne til sin mors sygdomsforværring, som kan være tydelig, hvis I er tæt sammen i en uge. Men der kan også være meget god tid sammen med jeres mor, på en helt anden måde end i hverdagen.

Du beskriver, at I er 3 døtre, og jeg tænker, at I måske kan have det forskelligt med disse ture. En idé kunne være, at hver familie, for sig, gør op, om I gerne vil med på turen, fordi det kan være, at der er nogen af jer, som det ikke vil være godt for og måske har andre mere lyst til at tage af sted. Måske kunne det være en mulighed, at I hver især fandt ud af, hvad der var det rigtige for jeres familie og gav hinanden opbakning, ligegyldig om der blev valgt at tage med eller lade være?

Hvis du, dine søskende eller din mor får brug for at vende flere af jeres tanker, er I altid velkommne til at skrive igen. Der er også mulighed for, både for din mor som scleroseramt og for hendes mand og jer tre børn som pårørende, at komme til at tale med en psykolog, hvis der er behov for dette. I så fald kan I ringe ind til foreningen hver dag mellem kl. 11 og kl. 12 og tale med en psykolog.

Dorte Larsen, Psykolog

Skrevet d. 22 november 2009