Skal jeg kaskoforsikre min 3 hjulede knallert
d. 9 september 2010

Mit spørgsmål er vedrørende forsikring af knallert (hjælpemiddel).

Jeg har en 3 hjulet benzinknallert, som jeg har fået stillet til rådighed af min kommune. Den kører 30 km i timen. Da det offentlige er selvforsikrede, er jeg kommet i tvivl om hvorvidt jeg som bruger selv skal tegne en forsikring til dækning af tyveri.

Jeg har fået fortalt, at en kommune ifølge serviceloven ikke kan forlange dette, men nu hvor jeg står overfor at skulle udvide min indbo- og ansvarspligtige knallertforsikring, er jeg kommet i tvivl, om jeg skal udvide med en kasko?

Når en knallert kan køre over 15 km i timen, skal der tegnes en selvstændig ansvarsforsikring på den, hvilket jeg også kan forstå du har gjort.

Hvad angår en kaskoforsikring der også dækker tyveri, er det meget selskabsafhængigt hvordan de takler det, hvorfor eneste mulighed er at kontakte dit forsikringsselskab vedrørende knallerten. Nu du også skal tegne din indboforsikring, er det jo nærliggende at drøfte knallerten samtidig.

Forinden synes jeg dog du skal kontakte kommunen og høre hvordan du er stillet ved eks. tyveri, det at de er selvforsikret er jo for så vidt ikke dit problem, men det er vigtigt at vide hvem de forventer sørger for dækning til en ny knallert, hvis din knallert bliver stjålet eller kaskoskadet.

Skrevet d. 9 september 2010