Gå til hovedindhold

Selvinjektion er et problem for mig

Spørgsmål

Jeg er en pige på 19 år, der for lidt over et år siden fik konstateret sklerose.

Jeg har haft utroligt svært ved at håndtere sygdommen og har derfor lagt rigtig meget afstand til det - så meget, at det, indtil videre, er min far der givet mig medicinen (som jeg får en gang om ugen).

Jeg er ikke bange for nåle, men tanken om at jeg selv skal stikke mig, gør mig rigtig ked af det.

Da det ville give mig langt mere frihed, vil jeg vil utrolig gerne lære at kunne tage det selv. Derfor ville jeg høre om du kunne give mig nogle råd, til hvordan jeg kunne lære at tage det selv.

Svar

Der er formentlig flere årsager til, at du har svært ved at stikke dig selv.

Den ene er nok, at du ikke rigtig kan forlige dig med tanken om, at du har sclerose. Som du selv fint beskriver det, har du lagt rigtig meget afstand til det. Det er nok det største arbejde for dig, og du vil sikkert have glæde af samtaler med  psykolog (som du kan få gratis gennem Scleroseforeningen).

Herudover er det ikke spor unormalt, at have problemer med at tage en injektion selv. Men det skal du lære. Det vil gøre dig mere uafhængig og betyde, at sclerosen netop ikke fylder så meget og derfor begrænser dig mindre.

Min erfaring er, at det ofte ikke er en fordel, at det er et familiemedlem der giver injektionen. En sygeplejerske – som ikke er i familie med dig – er ofte lidt bedre til at overtale dig til at prøve selv.

Mit forslag vil være, at du enten møder hos din sclerosesygeplejerske til injektion og instruktion, indtil du selv kan. Hvis dette ikke er muligt, kunne en hjemmesygeplejerske hjælpe dig, indtil du selv har lært det. Hvis du arbejder både med det psykologiske og det praktiske, skal du nok få det lært.

Du bliver så glad for det, når det lykkes!

Held og lykke.