Sclerosemedicin indenfor EU
d. 16 december 2013

Jeg er en ung pige på 24, som har sclerose og er færdiguddannet til januar 14. Jeg kunne i den forbindelse, rigtig godt tænke mig at tage et job i udlandet. Jeg har fået af vide, at det på ingen måde kan lade sig gør at få medicin i udlandet - jeg får Tysabri - kan det virkelig passe, at jeg ikke kan rejse og bosætte mig midlertidigt i udlandet på grund af min sygdom? Jeg håber I kan hjælpe mig med at svarer på dette spørgsmål, og forhåbentligt fortælle mig, at jeg har nogle muligheder.

Du har mulighed for at få MS behandling i andre EU lande, men i resten af verden kan det nok ikke lade sig gøre, med mindre behandlingen kan finansieres på anden vis. Hvordan det rent praktisk arrangeres indenfor EU, kan du snakke med din scleroseklinik om.

Skrevet d. 16 december 2013