Sclerosebehandling ved sukkersyge
d. 17 marts 2014

Jeg har for nyligt fået konstateret sclerose og skal om 5 ugers tid starte på noget forbyggende medicin. Men er meget i tvivl om hvad jeg skal prøve/tage. Da jeg også har sukkersyge, er jeg blevet anbefalet Copaxone 1 gang dagligt på grund af bivirkningen nerve betændelse. Men ved ikke rigtig noget om det eller nogle andre behandlinger. Håber der er nogen der kan hjælpe mig med at tage mit valg.

Copaxone lyder som et fornuftigt valg i din situation. Interferoner (Avonex, Extavia, Betaferon, Rebif) har som relativ hyppig bivirkning influenzalignende symptomer nogle timer efter indsprøtningen og i værste fald kan det give feber, og påvirke blodsukkeret. Tabletbehandling med Aubagio kan have øget infektionsrisiko som bivirkning og det kan igen påvirke regulering af blodsukkeret.

Skrevet d. 17 marts 2014