Sclerose og tvillinger. Sclerose og abort
d. 22 november 2009

Jeg er gravid i uge 9 med tvillinger, hvilket jeg er rigtig glad for! Det er min første graviditet og jeg fik diagnostiseret MS i november 2007.

Jeg har fået information om at man er "beskyttet" for mulige attakker under graviditeten, men at der er en højere risiko for attakker efter graviditeten, på grund af hormonerne.

Min kæreste vil ikke have børnene, fordi der er 2, hvorimod jeg synes det er perfekt at få de 2 børn, jeg gerne vil have, overstået i én graviditet.

Jeg overvejer nu, på grund af min kærestes holdning, en abort, hvilket jeg er meget ulykkelig for - jeg vil beholde dem.

Hvad siger du/I?

Ville det være en god idé at beholde tvillingerne, også med hensyn til min sygdom? Vil en abort give mig en øget risiko for et attak?

Det lyder som om du lige nu står i en ubehagelig situation og skal træffe et meget svært valg: Skal du vælge at beholde dine tvillinger og få så mange børn overstået på en gang som muligt, eller skal du vælge at få en abort så du er sikret støtte fra din kæreste?
 
Ja, naturen spiller os indimellem et puds, og vælger at give os 2 børn på én gang. Når man går i gang med at prøve at blive gravid, deltager man i et lotteri, som man ikke selv har indflydelse på: Bliver det en dreng eller en pige? Kommer der 1, 2 eller 3? Bliver det et raskt barn eller har den en sygdom? Der kan ske alt mellem himmel og jord hver eneste gang man prøver at blive gravid.
 
Hvis du skulle vælge at få en abort denne gang, så er I jo ikke sikre på kun at få én rask pige næste gang - der kunne teoretisk godt komme tvillinger igen, det er den risiko man tager når man vil have børn.
 
De fysiske dele af dit spørgsmål kan jeg nemt svare på, men den psykologiske del er lidt sværere. Jeg vil prøve at lægge dine valg så klart op jeg kan, set med jordemoderøjne, men beslutningen er jo din og KUN din. Hvis du fortsat har svært ved at træffe et valg, foreslår jeg at du opsøger en psykolog, som måske kan hjælpe dig til at træffe det valg, der er rigtigt for dig.
 
Graviditeten påvirker sclerosen på kort sigt, men på langt sigt er der ingen forskel på de scleroseramte kvinder der har været gravide, og dem der ikke har.
 
Under en graviditet bevirker graviditetshormonerne at immunforsvarets aktivitet dæmpes meget ned, for at undgå at kroppen skal "udstøde", altså abortere, det "fremmede" væv, som barnet jo er for din krop. Dette sker hos alle gravide, men hos scleroseramte gravide har det den fordel, at sclerosen faktisk også dæmpes ned lige så effektivt, som hvis man tager medicin for sclerosen. Man får færre og mildere attaks, hvis overhovedet nogen, jo længere hen man kommer i graviditeten.
 
Når man har født bevirker skiftet i hormonerne, at aktiviteten i immunforsvaret i en periode sættes op, for at undgå infektioner i bristningen i skeden eller i underlivet. Det sker også for alle der har født, men hos scleroseramte betyder det, at sygdommen i en periode bliver mere aktiv end man er vant til. Perioden, hvor immunforsvaret er overaktivt, varer ca. 3-6 måneder, og i denne periode er risikoen for at få attaks øget med ca. 30-50%, hvorfor man anbefaler forebyggende medicinering straks efter fødslen. Det skal dog nævnes, at omkring 75% alligevel ikke får et eneste attak i efterfødselsperioden.
 
Højest 6 måneder efter du har født, vender immunforsvaret tilbage til den tilstand det var i inden du blev gravid. Så 6 måneder efter fødslen burde din sygdom opføre sig akkurat som den gjorde inden du blev gravid – var den meget aktiv, vil den blive det igen, og var den meget mild vil den blive det igen.
 
Når man kigger på kurver over hvor hurtigt man bliver funktionshæmmet af sclerosen, er der ingen forskel på dem der har født og dem der ikke har. Attakhyppigheden på lagt sigt er også uforandret. Populært sagt kan man sige, at de attaks du bliver sparet for under graviditeten, får du i stedet det første halve år efter fødslen, men samlet set får du det samme antal attaks, som du ville have fået i samme periode, hvis du slet ikke havde været gravid.
 
Hvis man bliver gravid og får en abort tidligt i forløbet, er der samme ændringer i sygdommen som jeg har beskrevet ovenover. Kroppen har jo været gravid og er begyndt på de processer, der ændrer attakrisikoen. Beskyttelsen mod attaks bliver større og større jo længere man når hen i graviditeten, og er først rigtig rigtig godt i de sidste 3 måneder af graviditeten.
 
Hvis man får en tidlig abort, når man nok ikke at få så meget beskyttelse, da man ikke når så langt hen i graviditeten. Men attakrisikoen efter en abort er den samme som efter en fødsel til terminen. Efter en abort påvirker hormonerne immunforsvaret til en lige så stor aktivitet, som hvis man havde født til tiden. Så nu du allerede er gravid, kan du nok ikke slippe helt for attakrisikoen, hvad enten du vælger abort eller ej.
 
Samlet set kan man sige, at en graviditet ikke ændrer dit sygdomsforløb på langt sigt, og det bør ikke være graviditetens indvirking på din sclerose, der skal afgøre om du vælger at beholde tvillingerne eller få en abort. Der hvor sclerosen virkelig bliver afgørende, er når børnene først er kommet til verden.
 
At stå med små børn som scleroseramt, er sværere end for raske kvinder. Hvis man fx er meget ramt af træthed, er det specielt hårdt at få børn, da de kræver opmærksomhed næsten døgnet rundt, og man får meget mindre og afbrudt søvn.
 
Nu skriver du ikke hvor hårdt ramt du er af sclerosen og på hvilke områder. Det har selvfølgelig en indflydelse på dit valg. Det kan være meget hårdt at få tvillinger, de første par år især. Spædbørn skal have mad hver 2.-3. time døgnet igennem og der skal også skiftes ble, bruges tid på at putte isøvn, vaskes tøj osv. Og når der er 2, er der jo dobbelt så meget arbejde.
 
Når man som scleroseramt skal have børn, er det utrolig vigtigt at have opbakning fra sine omgivelser - ikke kun psykisk opbakning. Man er nødt til at have nogle personer omkring sig, der kan hjælpe rent fysisk med bleskiftningen, søvnen og tøjvasken - især når man skal have tvillinger. Det kan være børnenes far, men også bedsteforældre, veninder og hvem som helst, der kan og vil hjælpe.
 
Som du selv nævner, kan der være en fordel som scleroseramt i at få så mange børn som muligt på én gang - men kun hvis man er fysisk i stand til at tage sig af 2 børn og kun hvis man har opbakning fra omgivelserne. Rent fysisk kan der være en gevinst for en scleroseramt ved at få 2 børn på én gang, da man så kun skal holde 1 pause i sin medicinering (hvis man skal gennemgå to graviditeter, skal man jo holde to pauser fra sin medicinering osv.). Omvendt kan det blive en meget stor mundfuld for en scleroseramt at få tvillinger.
 
Du skriver ikke hvorfor din kæreste ikke vil have tvillinger? Er han nervøs for hvad graviditeten gør ved din sygdom? Er han nervøs for hvad det gør ved din sygdom at stå med 2 små børn? Er han nervøs for, hvor hårdt det bliver for ham at stå med 2 små børn, når du måske ikke magter samme arbejdsopgaver som raske kvinder? Er han nervøs for hvor stort et ansvar han står med, hvis du får et attak, mens de er små? Eller er han bare generelt skræmt over at skulle have 2 på én gang? Eller alle tingene på én gang?
 
Snak med ham, find ud af hvad han tænker og forhold dig til det. Tag hvert eneklt punkt han er bange for, snak det igennem sammen, og find ud af om der er en løsning på det. Det er godt, at han har den nervøsitet for de ting, for det gør at I sammen kan se både de gode og de dårlige ting, der kan være ved at få tvillinger, og måske forudse problemerne og løse dem inden de opstår.
 
Når du har snakket med ham, ved du hvor HAN står. Så er det tid at snakke med dine omgivelser - forældre, familie, venner og vendinder, og finde ud af hvem der kan og vil hjælpe dig, hvis du beholder tvillingerne. Når du har snakket med alle, ved du hvor DE står. Kig så lidt på www.tvillinger.com.
 
Til sidst har du alle de oplysninger du skal bruge for at tage din beslutning. Og hvis du er heldig, har du også en helt klar mave-fornemmelse for hvad der er rigtigt for DIG. Hvis ikke - så opsøg en psykolog og få hjælp til den sidste del af processen.
 
Du kan enten sende et nyt spørgsmål til psykologen i dette rådgivningspanel, opsøge Scleroseforeningens psykolog - eller måske kan din egen læge eller hospitalet henvise dig til en med meget kort varsel.
 
Jeg håber du finder frem til den beslutning, der føles rigtig for dig.

Skrevet d. 22 november 2009