Sclerose og kalkdannelse i urinen
d. 21 juli 2015

Er sclerose skyld i øget kalkdannelse i urinen, hvis ja kan der gøres noget ved det?

Det korte svar er, at sklerose ikke er skyld i kalkdannelse i urinvejene.

Der er 2 almindelige årsager (nr. 1 og 2) til forhøjet udskillelse af kalk (Calcium-ioner) i urinen og 2 ualmindelige (nr. 3 og 4):

1. Den primære skavank ligger i tarmen, som optager abnormt meget kalk, mens nyrerne efterfølgende udskiller den overskydende kalk i urinen.
2. Den primære skavank ligger i nyrerne, som udskiller kalk i store mængder, mens tarmen sørger for at følge med ved at optage tilstrækkeligt kalk. Forskellen på 1 og 2 spiller i praksis ingen rolle.
3. Indtagelse af store mængder kalk med føden og andet (f.eks. oxalsyre i rabarber) har ingen eller minimal betydning.
4. Inaktivering med sengeleje betyder, at knoglerne afkalker og afgiver øget mængde kalk til blodet, hvorefter nyrerne må udskille kalken for at holde blodbalancen. Et typisk eksempel er en veltrænet ung mand, som kommer til skade, brækker ryggen, bliver lam og ligger i sengen.

Nyrerne udskiller altid en vis mængde kalk i urinen. Den normale mængde kalk holder sig opløst i form af calcium-ioner (calciumsalt). Hvis urinen bliver mættet med kalk, eller hvis der er abnormiteter i urinvejene, kan der danne sig nyresten eller kalkbelægninger. Nyresten ses typisk ved nr. 1 og 2 samt også ved nr. 4. Risikoen for nyresten kan i disse tilfælde nedsættes medicinsk med tabletter (Thiazider og Kaliumcitrat). Behandlingen forgår på urologiske hospitalsafdelinger med speciale i nyresten.

Kalkbelægninger ses typisk ved fremmedlegemer og kronisk infektion i urinvejene. Det mest almindelige fremmedlegeme er et blærekateter. Mange skleroseramte har blærekateter eller dårlig blæretømning, og på den måde kan sklerose alligevel disponere til blæresten. Risikoen herfor nedsættes ved regelmæssig kateterskift inden belægningerne dannes samt ved blæreskylninger. Saltvand er det almindeligste skyllemiddel, men der findes også kommercielle opløsninger. Virkningen af sidstnævnte er dog ikke videnskabeligt dokumenteret. Det almindeligste er at skylle blæren fri for urenheder 1–2 gange om ugen. Blæreskylning skal ordineres af en læge.
 

Skrevet d. 21 juli 2015