Søvnbesvær ved sklerose
d. 22 november 2009

Jeg læste med stor interesse dit sommerserie-indlæg her på hjemmesiden om søvn og sclerosetræthed.

Jeg har haft sclerose siden 1992, og har, i hvert fald de sidste ti år, periodevis kæmpet med dårlig nattesøvn. I perioder føles min dårlige søvn – og den medfølgende træthed – mere invaliderende end, eksempelvis, min meget begrænsede gangfunktion.

Jeg har egentlig troet at min manglende evne til at sove måske var en bivirkning af Betaferon, som jeg har fået siden 1996. Det er nyt for mig at sclerosen i sig selv måske kan forårsage dårlig søvn – og det synes jeg er rigtig interessant. Især hvis det kan medføre en øget fokus på at løse problemet.

Min dårlige søvn skyldes ikke manglende træthed, stress, tankemylder, indtagelse af koffein eller andre lettere euforiserende stoffer, blæreproblemer (jeg bliver behandlet med Botox og skal som oftest kun op en gang hver nat), uhensigtsmæssige spisevaner (såsom for sen eller for tidlig aftensmad), eller en uregelmæssig døgnrytme. Jeg forsøger at sove fra ca. 22.30 til ca. 06.30 - og jeg sover aldrig om dagen.

Jeg har forsøgt at regulere mit estimerede søvnbehov fra otte timer til syv timer. Dette løste dog heller ikke problemet, det gjorde mig faktisk kun mere træt. Spasticitet er ikke årsag til problemet, men det forstærker problemet - mine ben er ikke spastiske når jeg går i seng, men det bliver de når jeg har ligget vågen et par timer, hvorefter spasmerne så bliver medvirkende årsag til at jeg ikke kan sove.

Mine bedste genveje til at falde i søvn er alkohol eller meditation. Jeg har bedre erfaring med at drikke (stærk) øl end med vin eller spiritus. Det giver ikke en god søvn, men i nogle tilfælde er nogle timers dårlig søvn bedre end ingen søvn. Meditation hjælper i visse tilfælde, men ikke altid – dette er dog formentlig at foretrække frem for alkohol. Men det kræver mere overvindelse at stå op for at meditere end det gør at stå op for at drikke en øl.

Min erfaring er, at det er bedre at blive liggende i sengen end at stå op. Jeg har det bedre efter halve eller hele søvnløse nætter tilbragt i sengen, end efter at have brugt natten på at læse, se tv eller noget lignende.

Jeg har selvfølgelig diskuteret problemet med diverse læger.

Min praktiserende læge er (som anstændige praktiserende læger nu engang er og skal være) utilbøjelig til at udskrive sovemedicin. Hun har dog ordineret Zolpidem (benzodiazepin-lignende) til når jeg virkelig er desperat. En halv tablet (5 mg) giver mig 4-5 timers søvn. Men fordi jeg er bange for at blive afhængig, har jeg taget det meget begrænset.

Min neurolog mener ikke problemet er sclerose-relateret og mener ikke han kan (eller bør) udskrive sovemedicin. Han har i stedet ordineret Baclofen for at løse problemet med spasmerne og for generelt at få kroppen til at falde til ro. Jeg har taget små doser (10 mg) få gange uden at det har medført søvn. Jeg tror Baclofen bør indtages i samme (høje) doser hver dag for at virke – og jeg er bekymret for bivirkningerne. Jeg har et job og en hverdag hvor jeg er afhængig af at kunne tænke.

Efter denne lange baggrundsbeskrivelse, kommer så mine spørgsmål:

1. Hvis sclerose er årsagen til at kroppen i perioder ikke er i stand til at sove, er det så noget jeg kan få hjælp til at løse? I givet fald hvor og fra hvem?

2. Benzodiazepin er givetvis skadeligt og stærkt vanedannende, manglende søvn er dog også skadeligt, med hensyn til at skulle at få en hverdag til at hænge sammen. Hvor skadeligt er Zolpidem i forhold til ikke at sove? Hvor tit kan jeg tage det uden at blive afhængig? Hvis jeg eksempelvis giver mig selv lov til at tage det 1-2 gange om ugen, vil det så bare medføre at jeg vil sove endnu dårligere de andre nætter?

3. Er alkohol (eksempelvis 1-2 øl á 6-8%) mindre skadeligt end sovemedicin?

4. Er Baclofen mindre skadeligt og mindre vanedannende end sovemedicin? Hvilken dosis skal jeg i givet fald tage for at sikre min nattesøvn uden at ødelægge min evne til at fungere mentalt om dagen?

Det var et langt - og kompliceret - spørgsmål.

Årsagen til dårlig nattesøvn skal hos de fleste med sklerose søges i blæreproblemer, smerter eller spasmer. Jeg har dog ind imellem set patienter, hvor man har indtryk af, at sygdommen i sig selv måske også kan påvirke søvnrytmen.

Jeg vil ikke anbefale alkohol som sovemiddel, da det i sig selv giver en dårligere nattesøvn. Jeg vil foreslå, at du prøver at bruge en lidt højere dosis baklofen, for eksempel 20-25 mg, for at se om det måske kan have effekt på både spasmer og nattesøvn. Baklofen nedbrydes hurtigt i kroppen, og de fleste tåler medicinen uden at have større problemer med træthed om morgenen, hvis de tager medicinen om aftenen.

Det kan heller ikke udelukkes, at det kan være en bivirkning af behandlingen med interferon-beta. Hvis dit søvnbesvær er værre de dage du har taget medicinen kunne det tale for at det kan være en medvirkende faktor.

Under alle omstændigheder er det svært at afgøre, præcis hvorfor du har så store søvnproblemer. Hvis du bliver ved med at have store problemer kan man overveje at henvise dig til vurdering hos en søvnspecialist.

Skrevet d. 22 november 2009