Risiko for blindhed ved NMO

Hvor stor er risikoen for at blive blind, når man har NMO?

NMO er en sygdom, der primært angriber synsnerverne og rygmarven. Sygdommen starter med synsnervebetændelse hos cirka halvdelen, hvoraf omkring 20 % bliver ramt på begge øjne. 80 % af mennesker med NMO oplever alvorligt tab af synsstyrke (til mindre end 10%) under et akut angreb, og ca. 60 % af mennesker med NMO oplever blindhed på et eller begge øjne ca. 8 år efter sygdomsdebut. Hvis sygdommen kan bremses effektivt medicinsk, vil disse risikotal dog bedres betydeligt.

 

Skrevet d. 10 maj 2016