Ridning
d. 22 november 2009

Jeg har i weekenden været ude at ride for første gang i mit liv. Denne oplevelse har givet mig lyst til at fortsætte.

Derfor lyder mine spørgsmål til dig nu: Kan du anbefale nogle steder i Københavnsområdet, hvor det er muligt at komme til at låne hest og udstyr? Hvilke muligheder er det desuden for økonomisk tilskud til dette? Det skal måske siges at jeg færdes uden brug af hjælpemidler, men ikke just er nogen linedanser.

Som scleroseramt har du mulighed for at få vederlagsfri ridefysioterapi, hvis du opfylder handicap-kravene. Det kræver, at du går til din læge, taler med ham/hende, og hvis du er berettiget, vil du få en sådan henvisning. Herefter skal du henvende dig til en af de rideklubber, der tilbyder handicapridning.

Det letteste er at gå ind på Dansk Handicap Idræts Forbunds hjemme side www.dhif.dk. Her går du ind under , dernæst vælger du . Herefter vil du få en liste over klubberne i region hovedstaden. Find den der ligger mest belejligt for dig, og kontakt dem direkte for at høre om muligheder.

Fordelene ved handicapridning er, at hestene er rolige og der vil ofte være en rampe eller andet, så det er lettere at komme op på hesten.

Selvom ”du ikke er nogen linedanser” kan det være en fordel med de mere rolige heste, da ridning er mere fysisk krævende end man regner med.

Skrevet d. 22 november 2009