RFSU Støttekondom
d. 22 november 2009

Jeg er personlig hjælper hos en mand med sclerose. Han har store problemer med at få udløsning. Han har mange spasmer og er derfor ikke istand til give sig selv udløsning.

Jeg har undesøgt diverse sider med hjælpmidler på Internettet, i et forsøg på at finde noget der kunne hjælpe ham til udløsning. Jeg faldt i den forbindelse over det der står i Jeres pjece vedrørende RFSU Støttekondom - er det noget der eventuelt giver bedre følsomhed, set i forhold til et almindeligt kondom?

Jeg spørger om dette, da han har nævnt, at hans manglende evne til at få udløsning, eventuelt kan skyldes, at han ikke kan mærke noget på grund af kondomet. Han har haft sex to gange indenfor de sidste tre år, så det er derfor også forholdsvis nyt for ham igen - og der er derfor selvfølgelig mange ting der kan spille ind.

Mine spørgsmål er derfor nu, om du har et godt råd, eller ved om der var noget, der kan gøre det lettere for ham at få udløsning? For eksempel om RFSU Støttekondom giver bedre følsomhed end et almindeligt kondom? Eller om der eventuelt er et andet kondom, der giver bedre følsomhed end et almindeligt?

Det kan være jeg lige skal nævne at han tager viagra, før han har sex.

Din borger har problemer med at få udløsning under seksuelt samvær grundet spasmer.

Jeg har kigget lidt på RFSU's hjemmeside, www.rfsu.se, som er det svenske oplysningsforbund, svarende til Sex og Samfund i Danmark. Der er mange forskellige kondomer, og også nogle som "klemmer" forskellige steder på penis. Hvorvidt de hjælper på at få udløsning fremgår ikke, men det kunne være et forsøg værd.

Et hjælpemiddel som anvendes til blandt andet personer der har brækket ryggen, og altså er lammede, er en vibrator kaldet FERTICARE. Den er udviklet af læge Jens Sønksen, og skulle være tilgængelig via den lokale hjælpemiddelcentral. Den vibrerer tilstrækkeligt kraftigt til at udvirke udløsning, og kan jo bruges i forbindelse med seksuelt samvær - med eller uden partner.

Håber at din borger kan bruge ovennævnte råd.

Skrevet d. 22 november 2009