Revalidering og job
d. 22 november 2009

Efter tidligere at have været tømrer, er jeg nu bevilligt revalidering, som følge af at jeg har fået sclerose.

Jeg har været i arbejdsprøvning og har nu fået en læreplads som blomsterbinder. Men da jeg først skal et år på handelsskole og er blevet spurgt om jeg kunne tænke mig at komme nogle weekender det år, er mit spørgsmål nu: Må man tjene noget ved siden af revalidering? Hvis ja, hvor meget før/efter skat?

Først vil jeg sige, at det virker som en god løsning du har fundet.

Med hensyn til din mulighed for at arbejde nogle weekender, er det kun din sagsbehandler hos kommunen der kan give dig svaret. Reglerne åbner op for muligheden, men gør samtidig vurderingen individuel. Så du skal kontakte sagsbehandleren og forhøre dig.

Ordlyden i reglerne fra Lov om Aktiv Socialpolitik er følgende: § 57. "Revalidenden må ikke have andet arbejde, når jobplanen gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med jobplanen".

Skrevet d. 22 november 2009