Rette tilskud ved aktiv sclerose
d. 22 november 2009

Jeg har i januar 2008 fået konstateret diabetes type 1 - og i juni 2008 fik jeg så konstateret MS. Jeg er sygeplejerske, og ved dermed en del om sundhed og sygdom, sund kost etc. Jeg har altid levet sundt, og har p.t. et BMI på 21. Jeg føler mig for tynd, og vil derfor gerne tage lidt på.

Jeg er derfor i den situation, at jeg skal finde en balance mellem DM1 og MS, og samtidig holde fokus på livsglæde. Jeg har derfor besluttet at fortsætte min vanlige kost - som er fedtfattig og varieret - med fokus på fisk.

Jeg vil ikke spise streng MS-kost, idet jeg tror det vil blive stressende at skulle følge (jeg har 2 børn og en mand, som jeg ikke syntes skal have deres kost lagt om). Tilgengæld vil jeg rigtig gerne tage det rigtige kosttilskud og det synes jeg er meget svært at find rundt i - håber derfor du kan hjælpe mig lidt med hensyn til dette.

Lige nu tager jeg en vitamin mineral super plus fra Matas, men der er jern og calcium i, og det er, efter havd jeg syntse at have læst mig til, ikke godt (?). Derudover tager jeg 2 tabletter UNIkalk Forte, og det er vist lige som det skal være, eller hvad?

Jeg sidder med hæftet "Sund mad ved sklerose", som jeg fik på sygehuset. Hæftets kosttilskuds-anbefalinger giver dog anledning til følgende spørgsmål:

Der står at tilskuddet skal tages ved . Er ensbetydende med at man har attakker, eller er det "bare" sklerose? Hvad skal man desuden tage ved ?

Hvis jeg følger anbefalingerne, så får jeg ikke noget tilskud af jern, kobber, jod, mangan, chrom, molybdæn (det er i multivitaminen fra matas, foruden de anbefalede vitaminer og antioxidanter) - kommer jeg ikke til at mangle disse?

Jeg spiser som sagt varieret og sundt, men sukkersygen begrænser mit frugtindtag til 3 stk. pr. dag, og grundet min tendens til vægttab skal jeg helst ikke spise for mange grøntsager, som jo optager pladsen, fremfor mere energirig mad.

Så kan du ikke hjælpe mig med lidt vejledning, i en situation jeg syntes det er lidt svært at finde hoved og hale i?

 Det lyder godt, at dit udgangspunkt er en sund varieret kost. For mig lyder det som om du kunne have brug for at gøre en status på mængden af fedtstof du indtager.

Det skal naturligvis ikke overdrives, men tag gerne fiskeolietilskud eller levertran som foreslået. Benyt også rapsolie og olivenolie, samt nødder og frø (eller lignende efter eget valg), til snacks og til maden - eventuelt som selvstændigt drys til salaten. Tag eventuelt et tilskud af GLA, som foreslået.

Derudover vil jeg foreslå, at du vælger en multivitaminmineraltablet uden jern, som du selv er inde på. Der er flere muligheder, men det kunne for eksempel være Spectro uden jern fra Solaray. Den forhandles hos Matas og helsekostbutikker.

Derudover er det normalt en god ide at supplere med alle B-vitaminerne, for eksempel i en Balanceret Mega B Stress fra Solaray. Supplering af B-vitaminer kan ske på basis af blodprøver af folinsyre, cobalamin og homocystein via egen læge eller neurologisk klinik.

Når du både har fået konstateret diabetes type 1 og MS vil jeg foreslå dig i hvert fald at få kontrolleret dit D-vitaminniveau, hvilket kan være allerede er sket. Der skal undersøges for D-vitamin (25-hydroxyvitaminD) D3 eller 25-OH-D. Det optimale niveau diskuteres, men det skal, også af hensyn til knoglesundhed, ligge over 80 nmol/l året rundt (mange mener niveauet skal ligge på 100 nmol/l).

Hvis du, ud over dit tilskud, også har været meget i solen denne sommer, ligger det sandsynligvis i det optimale niveau - men dette niveau skal så holdes året rundt, også når sollyset ikke kan supplere med D-vitamin.

I denne periode skal D-vitamin hentes fra fede fisk og tilskud i sammenhæng med kalk og magnesium. Mangel på D-vitamin giver muskelsvaghed og træthed, som kan forveksles med sclerosetræthed.

2 stk UNIkalk Forte giver Calcium 800 mg og D3 38 µg. Generelt vil jeg dog foreslår at du tager et kalkpræparat som også indeholder magnesium. Knoglerne består ikke udelukkende af kalk. Du kunne for eksempel supplere med 1 stk Magnesium +300 fra firmaet Biosym.

En anden mulighed, er at benytte Unikalk extra, der indeholder pr. dagsdosis (3 tabletter): Calcium 900 mg, Magnesium 450 mg og D3 7,5 mcg, og derudover så supplere med ekstra D3 vitamin, for eksempel 3 stk Vitamin D3 fra Naturdrogeriet, hvis niveauet 38 mcg D3 vitamin er det rette niveau.

Dette er min vurdering af udgangspunktet for en begyndende tilskud i supplering, til en kost, der ligger tæt på en MS-kost.

Aktiv sclerose er ikke et veldefineret begreb, men en udbredt opfattelse er, at der skal have været mindst to attakker, hvoraf det ene skal være indtruffet indenfor det seneste år. Hvis man har progressiv sclerose, skal der være sikker symptomprogression indenfor det seneste år.

Skrevet d. 22 november 2009