Reparation af særlig indretning
d. 22 november 2009

Jeg har nu fået min nye bil, som jeg søgte støtte til fra kommunen. I den forbindelse har jeg et par spørgsmål:

Kommunen har betalt for en særlig indretning (automatgear). Betyder det så, at hvis der bliver reparation på automatgearet, så bliver det på kommunens regning?

Jeg har fået bilen på "papegøjeplader" og der er en misundelsesafgift på den - er det noget man kan få tilskud til?

Reglerne om reparation af særlig indretning fremgår af bekendtgørelse om støtte til bil nr. 615 af 15.6.2006 § 10.

"Hjælp til reparation, udskiftning og afmontering af nødvendig indretning ydes efter behov".

Det gælder således også automatgear. Vær opmærksom på, at du i givet fald skal søge inden reparationen. Kommunen skal vurdere "efter behov".

Papegøjeplader er jo den nye betegnelse for gulpladebiler til privat brug. Den afgift, som i daglig tale kaldes misundelsesafgift, er omfattet af samme regler som vægtafgiftfritagelse/fritagelse på grund af brændstofforbrug.

Skrevet d. 22 november 2009