Rejseforsikring
d. 17 april 2013

I forbindelse med en rejseforsikring/medicinsk forhåndsvurdering er et af de spørgsmål, der skal besvares: Har du selv afslået at få behandling? Ja eller Nej Jeg har fået behandling i forbindelse med attak, men er ikke i et løbende behandlingsforløb. Det er jeg ikke, da der ikke findes en helbredende behandling, og da jeg ikke ønsker at være forsøgsperson. Vil det være korrekt at svare nej til spørgsmålet på den baggrund?

Det er svært at svare på. Behandlingen ved sclerose har som regel karakter af attakforbyggende for noget der forekommer sjældent, så det er ikke sandsynligt, at man får et attak under er rejse af få ugers varighed. Men det kan jo ske, ligesom man kan blive syg af anden årsag end sclerose, Attakforebyggende behandling reducerer attakker med 1/3 til 2/3 afhængig af præparat, så den udelukker ikke attak. Det  kommer nok også an på hvad du er blevet anbefalet af neurolog, og hvad der står i din journal, så jeg vil rekvirere kopi af jr. og medsende til forsikringsselskabet og lade det indgå i en forhåndsvundring. Hvis det decideret er mod givent lægelig råd, at du har sagt nej til en forebyggende behandling, kan man forstille sig, at du kan komme i klemme forsikringsmæssigt. Det kan være rådgivningspanelets forsikringsassurandør kan tilføje noget på baggrund af mine lægelige oplysninger.

Skrevet d. 17 april 2013