Refusion af medicinudgifter med tysk adresse
d. 10 december 2013

Da jeg skal flytte til Tyskland permanent i foråret, har jeg et par spørgsmål. Har pt. ikke noget job og derfor ikke nogen "udstationeringsordning" eller privat forsikring. For at få udleveret medicin skal man således bibeholde en dansk adresse her i landet. Har I nogen erfaringer med, hvordan man i Tyskland stiller sig over for dette spørgsmål? Det er primært medicin udgifterne jeg er urolig for. Kan det udleveres dernede på et apotek og derefter refundereres via det offentlige, eller den klinik man går på?

Jeg har ventet med at svare, for jeg ved det ikke. Jeg ved at attakforebyggende sclerosemedicin ikke kun kan ordineres fra et hospital som her i landet, men også via praktiserende neurologer. I Tyskland er der mere selvforsikring og privatbehandling end i Danmark, hvor langt den største del af behandlingen sker via det offentlige system. Jeg vil foreslå dig at spørge en sagsbehandler i Scleroseforeningen og på den tyske ambassade i Danmark.

Skrevet d. 10 december 2013