Reform
d. 5 august 2012

Spørgsmål vedrørende reformen på flekjobområdet. Har godt nok set dit svar om, hvordan det vil påvirke folk, der er ansat i fleksjob. Man får lidt indtrykket af, at såfremt man er ansat i et fleksjob, så kan man ånde lettet op, for så rammes man ikke af ændringerne.

Men når man som jeg er 30 år og ansat i et fleksjob, som jeg godt nok er meget glad for, så føler man sig meget stavnbundet til den stilling man sidder i, idet man ved, at det kan betyde en væsentlig indtægtsnedgang at skifte job.

Jeg vil gerne vide mere konkret, hvordan den nye reform kommer til at påvirke mig, når jeg en dag har tænkt mig at søge nye udfordringer i et andet job. Jeg er pt. ansat 30 timer. Er det en del af reformen, at man får en højere ydelse, hvis man er medlem af en A-kasse?

Jeg forstår godt, at du spekulerer over de fremtidige muligheder, og det er korrekt, at ændringerne af fleksjobreglerne får indflydelse, såfremt du skifter job. Indtil nu kan jeg ikke komme med mere konkret end at henvise til Beskæftigelsesministeriets hjemmeside http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20og%20fleksjob.aspx 
Her er også beskrevet, hvordan tilskud til fleksjob vil blive beregnet. Den dag du vælger at søge nye udfordringer, vil du kunne vurdere de økonomiske konsekvenser og der træffe dit valg.  

Ved ledighed fra fleksjob vil fortsat blive udbetalt ledighedsydelse, der fremover reduceres til max. 89 % af højeste dagpengesats.

Skrevet d. 5 august 2012