Gå til hovedindhold

Rådgivning ved sygemeldig som selvstændig

Spørgsmål

Min mand har lige fået konstateret sclerose - har haft symptomer i lang tid. Har ikke kunnet klare fuld arbejdstid i længere tid og derfor været sygemeldt i perioder. Han har selvstændig virksomhed - uden ansatte. Vi er usikre på hvordan vi skal forholde os - er det bedst, at tage kontakt til sagsbehandleren i kommunen, eller er det bedst at få rådgivning via jer først?

Svar

Kommunens jobcenter er forpligtet til at rådgive og vejlede, og vil i givet fald også indkalde din mand til opfølgningssamtale ved længerevarende sygdom. Jeg tænker, at din mand har en aftale i h. t. § 58a i sygedagpengeloven, eller måske har tegnet en forsikring.

Scleroseforeningens socialrådgiver har mulighed for at give rådgivning indenfor alle lovgivningens områder og kan også vejlede om processen i jobcentret eller andre forvaltninger i kommunen, ligesom socialrådgiveren også kan vejlede om foreningens tilbud. Som sådan udelukker det ene ikke det andet, og mange medlemmer gør brug af socialrådgiveren i Scleroseforeningen både før kontakt til kommunen og løbende. Alt afhængig af situationen har socialrådgiveren også mulighed for at bistå i forbindelse med kontakt til den kommunale forvaltning.