Psykosomatik og sclerose
d. 22 november 2009

Jeg har i nogen tid interesseret mig meget for scleroseramte mennesker. Jeg arbejder på et plejehjem, hvor der er flere scleroseramte. Jeg har bemærket et gennemgående træk som findes hos dem alle: De har på hver sin måde forskellige former for ekstrem kontrol, som kommer forskelligt til udtryk. Her er blot et par eksempler, for at illustrere hvad jeg mener med ekstrem kontrol:

Én skal have lagt sine piller i farve- og størrelses-orden, og bliver irriteret hvis ikke det sker helt på hans måde. En anden har et bord med felter på. Hvis en eller anden ting, som står på bordet, ikke står på rette felt, så bliver vedkommende opfarende. En tredie har noget lignede med bordet + et hav af andre tilsvarende elementer.

Videnskaben mener, så vidt jeg kan læse mig frem til, at alt dette er en følgevirkning af sygdommen og de skader der sker på hjerne og nervevæv. Jeg er dog begyndt at tro at det nok mere forholder sig lige omvendt: At deres karakter, temperament og væsen, som de jo havde før de blev ramt af sygdommen, er en medvirkende faktor til sygdommens udbrud - hvis ikke ligefrem er hovedfaktoren.
Jeg har talt med de pårørende og deres venner om dette, og de bekræfter at de scleroseamte var som de er, også før sygdommen blev fysisk synlig. Dog er disse karaktertræk forstærkede efter at de er blevet fysisk syge.

Jeg har talt med én af patienterne, som jeg er kommet godt ind på livet af, og han har fortalt mig at hans adfærd sådan som den er nu, også før sygdommen (meget opfarende, hidsig og indelukket, når tingene ikke fungerede for ham osv.). Han har desuden beskæftiget sig med erhverv og hobbies, som peger stærkt hen imod kontrol, katalogisering, registreringer og orden, grænsende til meningsløshed.

Alt sammen noget som, når det går hen og bliver sygeligt, har en anspændt virkning på både fysikken og sindet. Med sygeligt mener jeg, når et menneske flygter ind i denne "katalog-registrering-ordens-verden", fordi de (hvad ved jeg?) måske har haft svært ved at komme igennem kriser etc. Nogle reagerer på én måde, andre på en anden.

Nu er dette jo blot udtryk for mine egne tanker og refleksioner, men siger det her dig overhovedet noget, eller er det sort snak? Har du tænkt over at det kunne have noget på sig, eller tror du udelukkende at sygdommen har sin rod i noget fysisk?

Det er nogle gode iagttagelser og spændende tanker du har gjort dig om eventuelle sammenhænge mellem karaktertræk og sclerose. Der findes mange psykoanalytiske beskrivelser af neurologiske sygdomme som psykosomatiske sygdomme. Mange neurologer regner i dag disse teorier for myter. Det er dog vigtigt at pointere, at der ikke findes nogle endegyldige beviser, for eller imod psykosomatiske teorier omkring neurologiske sygdomme.

Den store tyske psykosomatiker von Uexküll beskrev, lige som du, karaktertræk der skulle være typiske for scleroseramte. Den svenske læge, og scleroseramte, Birgitte Brunes beskriver ligeledes specifikke karaktertræk for scleroseramte. Du har fuldstændig ret i, at hvis der eksisterer sådanne specifikke karaktertræk, kan dette være af stor interesse for forståelse og behandling af sclerose - problemet er at det er meget svært at bevise videnskabeligt.

En af måderne man undersøger dette på er, som duhar gjort, at tale med de ramte og deres pårørende. Man spørger, til deres personlighed nu, og til hvordan den var før sygdommen. Men i en sådan undersøgelse kan man ikke være sikker på at den scleroseramte eller de pårørende kan huske hvordan det var før sygdommen brød ud. Det næste problem er at man ikke kan vide hvornår sygdommen starter, det kan jo ikke udelukkes at sygdommen er startet før det første attak, og at psyken allerede på dette tidspunkt er påvirket af den endnu ikke diagnosticerede sygdom.

Selv hvis det kunne bevises, at der er specifikke karaktertræk der gør sig gældende for scleroseramte, og at disse er startet før sygdommen, kan disse være genetisk bestemt. Om karaktertræk kan være genetisk bestemt er dog heller ikke bevist. Ifølge den østrigske neurolog Eva Maria Maida har flere undersøgelser nu vist, at psykiske faktorer har en indflydelse på både det at sclerose opstår og dens forløb. En undersøgelse har endvidere vist, at psykoterapi formindsker et stof under attakene der fordrer betændelsestilstande.

Den tyske læge, journalist og scleroseramte Sigrid Arnade har i 1991 grundlagt foreningen Stiftung Lebensnerv, se www.lebensnerv.de, der har til formål at fremme forskningen i sclerose og psykosomatik. Man kan håbe på at der fremover vil blive forsket mere i området, da vi stadig har en alt for lille viden på dette område.

Som du kan se, er det et meget kompliceret område. Det er vigtigt at fremhæve, at hvis psykosomatiske faktorer har indflydelse på sygdommen skal de scleroseramte ikke føle at de selv er skyld i deres sygdom, da psykosomatiske processer forløber ubevidst og man derfor ikke selv har indflydelse på dette.

Af Michael Nissen, Psykolog 

Skrevet d. 22 november 2009