Psykiske reaktioner
d. 25 oktober 2010

Jeg er en ung nydiagnosticeret pige på 26 år. Jeg oplevede umiddelbart det at få diagnosen som en lettelse (jeg var overbevist om jeg havde denne lidelse på forhånd, og endelig kunne jeg komme i behandling). Jeg har attakvis sclerose og har haft udslag fra sygdommen, med ca. 1 1/2 måneds mellemrum. Har nu fået Avonex siden august måned.

Mit spørgsmål går på, hvorvidt det er "normalt" at opleve problemer med at kontrollere sine følelser, i forbindelse med mit parforhold? Jeg har altid haft et stort temperament - bliver hurtigt meget sur, ked, frustreret og såret, selv over små ting, hvor jeg er helt klar over jeg ikke burde reagere som jeg gør. Jeg har meget svært ved at håndtere disse følelser når de opstår, og reagerer meget agressivt overfor min kæreste herpå.

Min kæreste har meget svært ved at forstå mine reaktioner og forholde sig til dem, hvilket medfører nogle heftige skænderier, hvor jeg har mest lyst til at smutte fra det hele. Dog kommer jeg altid på bedre tanker når jeg er faldet ned igen og atter kan overskue situationen, og først her se at jeg helt klart har overreageret.

Jeg oplever nu at det er blevet sværere for mig at kontrollere disse følelser, samt at jeg har lettere ved at "ryge ned i et sort hul".

Ligeledes ønsker jeg at vide, om disse reaktioner "blot" er en del af den erkendelse at jeg er kronisk syg, og en del af sorgprocessen?

Jeg håber virkelig på at kunne finde nogle redskaber jeg kan benytte, da jeg er sikker på at det, i længden, vil ødelægge vores forhold. Tænker også på om mine reaktioner eventuelt kan være kognitivt betinget?

Min kæreste er uden tvivl fantastisk, og gør hvad han kan for at støtte mig. Tror dog, som sagt, at han har meget svært ved at forstå mig og mine reationer, og er selv - velvidende at reaktionerne er uhensigtsmæssige - i tvivl om hvorvidt det er en del af sygdommen, en reaktion på sygdommen.

Jeg har overvejet, hvorvidt medicinsk behandling ville kunne afhjælpe min manglende kontrol af mine følelser? Ligeledes om jeg bør gå til en psykolog og eller neuropsykolog for at blive testet?

Jeg føler selv at jeg har erkendt sygdommen, men får det dog stadigvæk meget svært, og oplever sorg, når jeg i perioder er uarbejdsdygtig.

Tak for dit spørgsmål, som meget præcist beskriver nogle af de reaktioner, der typisk kommer, når der sker en så gennemgribende ændring i éns liv som at få stillet diagnosen på en kronisk sygdom.

Det er normalt, at man kommer i en krise, hvor man følelsesmæssigt "kører op og ned". Mange fortæller, at de ikke kan kende sig selv – og hvis man i forvejen er en person, der har temperament, bliver dette selvfølgelig forstærket. Men det er vigtigt at forstå – både for én selv og de nærmeste pårørende - at disse stærke reaktioner, hvor man bliver vred og ked af det, i virkeligheden er udtryk for, at man er bange og ikke kan overskue situationen.

Du spørger om dine reaktioner kan være kognitivt betingede, men det er ikke sandsynligt. Sådan som du beskriver det og når det kun er nogle måneder siden at du fik diagnosen, er det oplagt, at det er reaktioner på at få sclerose og ikke sclerosen i sig selv. Hvilket jo er en meget vigtig skelnen.

Jeg tror, at du kunne have glæde af at tale med en af Scleroseforeningens psykologer og få sat ord på de tanker og følelser, som du er opfyldt af, så følelserne ikke bare får frit løb. Som medlem af Scleroseforeningen kan du bruge psykologordningen, og kan ringe ind i psykologernes telefontid som er daglig mellem klokken 11 og 12, på telefonnummer 36 46 36 46. Herfra vil vi guide dig videre til psykologen i det område, hvor du bor. Du kan komme selv eller samme med din kæreste, hvis han/I er interesserede i det.

Skrevet d. 25 oktober 2010