Psykisk ændring under og efter attak

Jeg fik formodentlig d 22/3 et attak med føleforstyrrelser i begge ben samt intermitterende også i ve. arm. Samtidig oplevede jeg meget pinagtigt en periode af en ½ times varighed ligesom psykisk nedsmeltning med smertelig forvirring og kortvarigt hukommelsestab. Føleforstyrrelserne er nu aftaget, men jeg har sænket stemningsleje, oplever stress over det mindste, forvirring med efterfølgende stor knude i maven.Jeg er i antidepressionbehandling med Citalopram 20 mg, men føler ikke, at den har hjulpet siden attakket. Kan disse symptomer være kognitive forårsaget af attakket og kan det blive bedre igen? Oplever, at jeg har prøvet at "behandle" mig selv ud fra en psykologisk tilgang uden effekt - måske snarere tværtimod. Jeg kan ikke længere kende mig selv, og det er skræmmende og meget pinefuldt.

Er du i attakforebyggende behandling og i givet fald Hvilken behandling får du for sclerose og har du fået binyrebarkhormontabletter ( methylpredisolon eller Solumedrol) under attakket? Jeg tænker på om dine symptomer måske kan være bivirkning til medicinsk behandling? Jeg skriver igen når jeg har dit svar.

Skrevet d. 17 april 2013