Problemer med varme
d. 14 juni 2017

Jeg har det dårligt med for meget varme - især i sommernætterne. Boligselskabet, hvor jeg er lejer, vil ikke tillade opsætning af aircondition (varmepumpe), da det er uskønt at se på udendørs. Hvad kan jeg gøre?

Der findes forskellige former for kølebeklædning, som kan købes, jeg ved ikke hvor hensigtsmæssigt det er at sove i, men du vil kunne se mulighederne ved at søge via Nettet på kølebeklædning. Måske kan det hjælpe med et koldt bad, det er der nogen, der bruger. Herudover findes forskellige ventilatorer, som kan stå i rummet eller monteres i loftet. Men som sådan handler det om at prøve sig frem for at se, hvad der virker for dig.

Neurologen her på Netrådgivningen har også tidligere besvaret spørgsmål "Kulde og sclerose". 

Skrevet d. 14 juni 2017