Polycystisk ovariesyndrom, PCO
d. 22 november 2009

For et lille års tid siden fik jeg konstanteret PCO, hvilket lægerne fandt ud af ved at jeg ikke havde mensturation i knapt 2 år. Jeg fik i den forbindelse taget et hav af blodprøver, som blandt andet viste at jeg havde alt for meget insulin i blodet (hvilket også var grunden til at jeg var blevet tyk).

Nu har jeg så smidt de overflødige kilo, fået min mensturation igen og fåt mit insulin ned på lidt over 400, som er en halvering af hvad det lå på da den var helt gal. Nu er min frygt så lidt, at Beta-interferonen, som jeg er startet på for snart to måned siden, har en negativ indvirkning på mit insulin? En bekymring der nok også mest bunder i, at jeg på de to måneder har taget 1,5 kg på.

Polycystisk ovariesyndrom (eller PCO) skyldes ændringer i produktion af hormoner. Sygdomsforløbet ved sklerose påvirkes formentlig ikke af, at man har PCO. Der er heller ikke grund til at tro, at effekten af beta-interferon påvirkes af PCO, og beta-interferon påvirker heller ikke sukkerstofskiftet.


 

Skrevet d. 22 november 2009