Plejetillæg ved ophold på plejehjem
d. 17 oktober 2016

Min mand er for 3 måneder siden flyttet på plejehjem. Jeg ønsker at vide, om han stadig er berettiget til plejetillæg, som han har modtaget i ca. 37 år.

Plejetillæg kan frakendes, såfremt man har ophold i en boform, hvor bistands- eller plejebehovet dækkes efter andre regler i serviceloven, forstået på den måde, at det samme behov ikke kan dækkes to gange. Reglerne fremgår af kapitel 11 i vejledning nr. 54 af 31.8.2007. Det vil dog bero på en konkret afgørelse.

Skrevet d. 17 oktober 2016