Plasmaferese-behandling
d. 5 oktober 2011

Jeg har fået tilbudt en plasmaferese behandling for min sclerose, hvad mener I om det?

Plasmaferese er der ikke mange patienter med sclerose, der er kandidat til. Det kan tilbydes til visse patienter med attak, der ikke har effekt af Medrolbehandling eller ved forekomst af PML bivirkning (en virusinfektion) under Tysabribehandling.

Hvis du har fået det tilbudt, må jeg formode at det er velovervejet, og at det vil være en god ide at tage imod tilbuddet. Du kan evt. kontakte din neurolog og anmode om nærmere forklaring af fordele og ulemper.

Skrevet d. 5 oktober 2011