Personlig og praktisk hjælp 7
d. 24 april 2010

Jeg er simpelthen faldet i kløerne på og jeg aner ikke hvad jeg skal stille op.

Jeg har i meget lang tid haft 310 minutter hver 14. dag, til rengøring og tøjvask. Jeg havde haft den samme person hele tiden og da han startede for sig selv rykkede jeg med ham. Det hele fortsatte her som normalt, indtil han kom og sagde at mine timer var forsvundet ud i det blå - han havde kun modtaget papir på at jeg fik 145 minutter over 2 uger.

Der havde ingen visitation været og jeg har heller ikke modtaget noget på skrift, om at jeg havde fået frataget hjælpen. Jeg havde kun skiftet firma.

Jeg løber panden mod en mur hele tiden. Jeg kan kun få det svar, at jeg får de timer jeg er visiteret til. Jeg har 2 gange bedt om aktindsigt og det har man valgt at overhøre. Hvad i alverden skal jeg gøre?

Jeg har selv en mail, fra dem der havde min rengøring, der skriver om hvordan tiden skal fordeles, så jeg kan bevise det og min hjælper har gemt hans arbejdsplaner.
 
Dette ændrer dog ikke ved at det hele er gået i hårknude: Hvordan kommer jeg videre? Jeg har aldrig oplevet noget lignende, jeg bruger så meget tid og energi på noget der helst skulle køre af sig selv. Hvem skal jeg skrive til? Statsministeren? Skal jeg gå til pressen?

Det jeg oplever nu er, om noget, at blive trådt på og jeg kan slet ikke have det.

Regler omkring hjemmehjælp, hvor finder jeg det? Her tænker jeg på regler omhandlende hvis de udebliver, ikke er der den tid de skal osv.

Jeg har sørget for, at alle dem der har noget at skulle have sagt, får noget at lave på mandag, når de møder ind på deres kontorer.

Ja jeg kan godt læse, at du er havnet i et problem. Umiddelbart tænker jeg, at det firma, som du har valgt må have en dokumentation på den hjælp der ydes. Jeg forstår det sådan, at du har haft kontakt med den samme, også inden oplysningen om den reducerede tid.

Selvfølgelig skal du have aktindsigt og afgørelse med klagevejledning. Vidende om den kommune du bor i, skulle du måske kontakte Borgerrådgiveren: http://www.kk.dk/Borger/Borgerraadgiveren.aspx.

Du kan læse mere om reglerne for hjemmehjælp her: https://www.borger.dk/Emner/aeldre/aeldre-og-hjaelp/hjemmehjaelp-og-aeldrepleje/Sider/hjemmehjaelp.aspx.

Jeg kan også se af dit spørgsmål, at du heldigvis har skrevet til alle implicerede i kommunen om din situation, så forhåbentligt virker det. Det håber jeg.

Skrevet d. 24 april 2010