Personlig og praktisk hjælp 5
d. 23 november 2009

Jeg skriver til dig, da jeg gerne vil høre lidt om hvilkén muligheder mig moster har. Hun er i den situation at for godt 2 år siden fik hendes voksne datter sclerose og kunne pratisk talt intet selv. Dette betød at datteren opsagde opsagde sin lejlighed og, sammen med sin søn, flyttede tilbage til min moster.

Min moster kan ikke få nogen form for hjælp fra kommunen, hverken psykisk eller fysisk, og hun har desuden mistet en del penge, efter at hendes datter er flyttet hjem til hende.

Kommunen betragter dem som et "ægtepar", hvor min moster er den raske del - kan det virkelig være rigtig?

Det er selvfølgelig et stort skridt at lade sin voksne datter og barnebarn flytte hjem, men jeg forstår, at situationen har været sådan, at begge parter har følt, at det var det rigtige. Jeg forstår det også sådan, at din moster er pensionist og at hendes boligstøtte og varmetilskud er blevet ændret på grund af datterens indflytning.

Beregning af sådanne ydelser sker i forhold til husstandsindkomsten. Jeg går ud fra, at datteren også har indtægt og derfor, ad den vej, bidrager til betaling af boligudgifterne.

Det er lidt svært at redegøre for hvilke støttemuligheder, der eventuelt kan være behov for, ud fra dit spørgsmål. Hvis datteren har behov for hjælp til personlig pleje bør kommunens visitator kontaktes med henblik på vurdering heraf, ligesom der også kan ske vurdering af mulighed for praktisk hjælp. Her sker dog vurdering af om der i husstanden er en person, som kan varetage disse opgaver og jeg ved ikke helt om det er det, du tænker på.

Jeg synes, at datteren skal kontakte kommunen, med henblik på drøftelse af mulighed for rådgivning og vejledning, ud fra den situation, som nu foreligger. Jeg ved heller ikke om begge fortsat ønsker at dele bolig, men en kontakt til kommunen kunne jo også indeholde rådgivning og vejledning om mulighed for at få egen lejlighed, ligesom der jo også er et barn at tage hensyn til.

Husk, at der er ret til aktindsigt, ligesom der er ret til at tage en person med sig ved samtaler med kommunen.

Scleroseforeningens socialkonsulent kan også kontaktes for nærmere rådgivning og vejledning. Navn og træffetid ses på hjemmesiden.

Skrevet d. 23 november 2009