Personlig hjælpeordning 3
d. 23 november 2009

Hvis man er tildelt en §77, hvor man selv står for sin hjælpeordning, men ikke kan finde arbejdskraft, hvilke muligheder er der så?
Derudover er bekymringen fra patientens side, at man er bange for, at ordningen bliver frataget patienten. an kommunen fratage patienten ordningen, hvis der er en person som tager sig af lønudbetaling og andre praktiske ting?
Patientens barn har stået alene med ansvaret i lang tid og har nu brug for aflastningsmuligheder. Patienten er dog ikke interesseret i at involvere kommunene grundet frygten for at blive frataget §77 - Har du nogle foreslag til, hvad der kan gøres for, at patientens barn kan blive aflastet?

En personlig hjælpeordning efter lov om social service § 96 (tidl. § 77) gives til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Du spørger, hvad man skal gøre, når det ikke er muligt at finde hjælpere? Da udgangspunktet for bevilling af ordningen er et massivt behov for pleje, overvågning og ledsagelse må jeg konkludere, at hvis der ikke er hjælpere, bliver der ikke ydet nogen form for hjælp. En person, der kommer i en sådan situation, må derfor kontakte kommunens hjemmepleje med henblik på den fornødne hjælp efter en kommunal visitation.


 


Kommunen skal følge op på bevillingen - som minimum 1 gang årligt og ved denne opfølgning skal ligeledes vurderes om betingelserne fortsat er opfyldt. Såfremt kommunen ikke mener betingelserne mere er til stede skal der udarbejdes en handleplan i h.t. lov om social service § 141. Ankestyrelsen har ved afgørelse SM C-12-05 afgjort, at udarbejdelse af en handleplan for den fremtidige indsats er en garantiforskrift.    


 


Med virkning fra 1.1.2009 betegnes hjælpeordningen borgerstyret personlig assistance. Pr. 1.1.2009 bortfalder kravet om, at borgeren selv skal varetage arbejdsgiveransvaret. Der bliver mulighed for at overdrage det økonomiske tilskud og arbejdsgiveransvaret til fx en forening eller en privat virksomhed, der tilbyder borgerstyret personlig assistance.


 


Nedenstående er klip fra Velfærdsministeriets hjemmeside, hvor yderligere betingelser og ændringer fremgår:


 






Hjælpeordning/BPA


En hjælpeordning efter servicelovens § 96 gives til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, kan bevæge sig og udføre almindelige daglige funktioner.


Fra den 1. januar 2009 betegnes hjælperordningen borgerstyret personlig assistance (BPA). Læs  lov nr. 549 af 17. juni 2008.



Hvilke særlige betingelser skal man opfylde for at få en hjælpeordning?


For at få en hjælperordning skal man have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Desuden skal følgende krav opfyldes: 



  • Svær afhængighed af andre eller massivt behov for pleje, overvågning eller ledsagelse.

  • Hjælpebehov der ikke kan dækkes ved almindelig personlig hjælp og pleje efter den sociale lovgivning.

  • Et aktivitetsniveau som gør det nødvendigt at yde særlig intensiv støtte. Dette krav bortfalder pr. 1. januar 2009.

  • Personen skal selv kunne administrere ordningen og fungere som arbejdsgiver for hjælperne. Dette krav bortfalder pr. 1. januar 2009.

 


Hvor gammel må man være for at få en hjælpeordning?
Ordningen kan bevares så længe, brugeren opfylder betingelserne, også efter at borgeren modtager folkepension.


 


Hvilken rolle spiller ens aktivitetsniveau?
Om aktivitetsniveauet berettiger til en hjælpeordning vil bero på en konkret vurdering. Der kan for eksempel være tale om organisations- og foreningsarbejde eller deltagelse i uddannelses- eller kulturelle aktiviteter. Varetagelse af omsorgen for et barn kan også indgå i vurderingen.


Kravet om et højt aktivitetsniveau bortfalder pr. 1. januar 2008, når de nye regler om borgerstyret personlig assistance træder i kraft; jf. lov nr. 549 af 17. juni 2008.


 


Har man ret til en hjælpeordning, hvis man bor i boformer?
Personer der bor i boformer, hvor personlig hjælp, pleje og socialpædagogisk træning er tilrettelagt for flere beboere, vil som udgangspunkt ikke have ret til en hjælpeordning.


 


Hvordan udmåles behovet for hjælp?
Udmålingen foregår efter en individuel behovsvurdering. Ved vurderingen bliver der taget stilling til, hvilke opgaver eller behov, der skal dækkes af støtten, og hvor stort omfanget er. Udmålingen foretages i samarbejde med borgeren med inddragelse af den fornødne sagkundskab og bistand.


Udgangspunktet er, at hjælpen skal dække brugerens behov hele døgnet. Ved udmålingen tages der hensyn til den hjælp, der kan forventes af andre medlemmer af husstanden. En ægtefælle kan evt. ansættes som hjælper.


Hjælpeordningen kan efter borgerens ønske kombineres med anden hjælp, som for eksempel personlig hjælp og pleje.


 


Forhold til pleje- og invaliditetstillæg
Hvis borgeren får et plejetillæg, kan tillægget efter en konkret vurdering helt eller delvist anvendes som en del af betalingen for en hjælpeordning. En eventuel invaliditetsydelse skal ikke medgå til betaling af hjælpeordningen.


 


Administration og arbejdstilrettelæggelse
Udgangspunktet er, at ansættelsesforholdet er en sag mellem borger og hjælpere. Formålet er at gøre ordningen så flexibel som muligt. Kommunen skal dog rådgive og kan hjælpe med praktiske ting, som for eksempel ansættelsesforhold. Kommunen bør mindst en gang om året sikre sig, at hjælperordningen fungerer efter hensigten.


En borger der tildeles en hjælperordning skal selv ansætte hjælpere, administrere og tilrettelægge hjælpen. Pågældende er hermed ansvarlig for udbetaling af løn og opgørelse af hjælpetimer. Det er dog muligt at aftale, at kommunen udbetaler lønnen direkte til hjælperne, eller at dette gøres af et privat firma.


Når de nye regler om borgerstyret personlig assistance (BPA) træder i kraft den 1. januar 2009 bortfalder kravet om, at borgeren selv skal varetage arbejdsgiveransvaret. Borgeren får herefter mulighed for at overdrage det økonomiske tilskud og arbejdsgiveransvaret til fx. en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der tilbyder borgerstyret personlig assistance. Ved at hjælperne er ansat af for eksempel en forening, står foreningen for at udfærdige ansættelsesbeviser, udbetale løn mv., jf. lov nr 549 af 17. juni 2009.


Aflønning bør normalt ske efter de almindelige regler i overenskomst om aflønning af hjemmehjælpere m.v. Der skal tages højde for skat, feriepenge, ATP, forsikringer, ferie. Arbejdet er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen.


 


Flytning
Ved flytning bør der så tidligt som muligt indledes et samarbejde med den hidtidige og kommende bopælskommune.


 


Ophold i udlandet
Hjælpen kan tages med til udlandet jf. bekendtgørelse om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet.




 

 

Skrevet d. 23 november 2009