Pensionansøgning
d. 28 oktober 2013

Jeg har fået afslag på min pensionansøgning i kommunen, jeg indledte min sag i december 2012, og har fået at vide fra min sagsbehandler at det er trukket ud, da de skulle indhente oplysninger om mig og min sclerose sygdom. På det afsluttende møde kommer de med en lægeudtagelse fra scleroseklinikken, der er ca. et halvt år gammel, og mit helbred har virkeligt svigtet de sidste måneder, er det okay, eller kan det hjælpe at klage over min sag?

Du skriver "jeg indledte min sag", det får mig til at tro, at sagen er rejst af dig og som følge heraf skal behandles på det foreliggende grundlag. Du skriver imidlertid også, at der er indhentet yderligere oplysninger og det stemmer ikke helt overens med, at sagen skulle være rejst af dig. Jeg er derfor lidt i tvivl, men du kan læse mere om det på Danske Handicaporganisationer hjemmeside.

Skæringsdato for førtidspensionssager efter gamle eller nye regler Socialministeren forklarer i et ministersvar, hvilke regler der gælder for behandling af sager om førtidspension indgivet før førtidspensionsreformens ikrafttræden d. 1. januar 2013.

Måske kan denne besvarelse bringe dig nærmere til et svar. Herudover vil jeg anbefale dig fuld aktindsigt og evt. kontakt til den socialrådgiver i Scleroseforeningen, der dækker det område, hvor du bor.
 

Skrevet d. 28 oktober 2013