PEGylering
d. 22 november 2009

Jeg vil gerne spørge dig, hvad er for noget? Jeg læste, i en artikel om stoffet, at det bruges til behandling af sclerose.

PEG-ylering er betegnelsen for at man binder stoffet polyethylenglykol (PEG) til et andet molekyle.

I forbindelse med sklerosebehandling forskes i effekten af PEG-koblet (PEGyleret) interferon-beta. Det er håbet at PEGyleret interferon-beta vil have en kraftigere effekt på grund af nedsat nedbrydning og mindre tendens til udvikling af neutraliserende antistoffer. Der foreligger dog endnu ingen større undersøgelser af behandling med PEG-yleret interferon-beta ved sklerose.

Skrevet d. 22 november 2009