Gå til hovedindhold

Påsætning af Uridom

Spørgsmål

Jeg bruger uridom, når jeg dykker (de er selvklæbende), men da det er første gang jeg skal prøve det i morgen, er jeg ikke klar over om forhuden skal være trukket tilbage, ved påsætning?

Ved du noget om det eller er der en side på nettet, som kan give mig svar på dette?

Svar

Der er 4 vigtige ting at huske på, når man bruger uridom.

1. Huden skal være hel, ren og tør.

2. Uridomet skal have den rigtige størrelse, og det kræver måltagning med skabelon.

3. Ved påsætning skal man følge fabrikantens vejledning. Forhuden skal ikke være trukket tilbage.

4. Slangen skal placeres og fikseres således, at den ikke kan knække, når man skifter kropstilling. Harmonikaslanger er bedst.

Du har i første omgang stillet dette spørgsmål til sygeplejersken og spørger til eventuel vejledning på nettet: Firmaet Coloplast, der fremstiller uridomer, har sygeplejerskekonsulenter, som man kan søge vejledning hos.