Gå til hovedindhold

Påvirkning af sclerose via kosttilskud

Spørgsmål

Er det okay at indtage jern i kosttilskud, når det indgår i en fødevarematrix, fx den multivitamin fra NDS. Fik fortalt fra firmaet NDS: Jern er i en fødevarematrix nøjagtig som den mad vi spiser. Altså den jern vi bruger opfører sig som den jern der er i mad. Jernindholdet i denne multivitamin er 4,0 mg ADT 29. Kan jeg med sindsro indtage deres multivitamin eller bør jeg stadig gå uden om kosttilskud som indeholder jern?

Jeg vil gerne høre om Beta 1-3, 1-6 glucan er et stof som kan påvirke sclerosen negativt? Det findes i flere vitaminer bl.a. i dem fra Cytoplan som også er et fødevarematrix - den skal dog købes via udlandet.

Kan Gurkemeje som kosttilskud fx den økologiske fra Pukka påvirke inflammation i en gunstig retning, og er den til gavn for os med sclerose, og den kroniske betændelsestilstand vi har i kroppen? Hvilken kosttilskud udover Gurkemeje har stor effekt på betændelsestilstand i kroppen til gavn for MS patienter?

Svar

Hvis man ser bort fra D-vitamin, så viser danske undersøgelser foretaget af uvildige eksperter på ernæringsområdet, at hvis man generelt spiser rimeligt sundt og varieret, så vil langt de fleste danskere få dækket det daglige behov for næringsstoffer gennem den almindelige kost. Samtidigt er det er langt mere sundhedsfremmende, at få tilført vitaminer, mineraler og eksempelvis essentielle fedtsyrer via en sund og varieret kost. Derfor er mit udgangspunkt altid, at man kigger kritisk på sin normale kost for at undersøge, om den kan optimeres. Selvfølgelig kan der være specielle, individuelle behov og problemstillinger som der skal tages hensyn til, og i de situationer kan det være gavnligt eller endog nødvendigt, at supplere kosten med specifikke kosttilskud. Men sådanne eventuelle vitamin- eller mineralmangler skal som udgangspunkt afdækkes via en blodprøve hos lægen.

Og lige præcis dit spørgsmål omkring jern illustrerer meget fint problematikken med kosttilskud. Ifølge nogle undersøgelser indeholder hjernen hos mennesker med sclerose mere jern, end hvad man ser hos raske. Jernet er aflejret i særlige celletyper, der spiller en rolle ved inflammationstilstande i hjerne og rygmarv. Hvorfor det forholder sig sådan vides ikke helt præcist, men det øgede jernindhold spiller måske en rolle i de autoimmune inflammationsprocesser, der hos mennesker med sclerose fører til skader på rygmarv og hjerne. Der er ikke en fuldstændig overbevisende videnskabelig dokumentation for, at der eksisterer denne sammenhæng mellem jern og sclerose, da der mangler mere forskning på området, men for at være på den sikre side anbefaler jeg, at man er påpasselig med at tage kosttilskud, der indeholder jern.
Tankevækkende er det desuden, at de bivirkninger som forskere har kunnet påvise i kliniske forsøg med dyr og mennesker, der fik tilført f.eks. høje doser vitamin A, vitamin E og jern ikke viser sig, hvis man indtager disse næringsstoffer som en del af den naturlige kost.

Curcumin, hovedbestanddelen og det aktive, gule stof i gurkemeje, virker umiddelbart som værende ret grundigt undersøgt i studier med cellekulturer (in vitro forsøg) og forsøgsdyr samt enkelte videnskabeligt interessante kliniske studier med mennesker, hvor fokus har været curcumins mulige antiinflammatoriske effekt. Det er primært relevant at undersøge de resultater, der kommer fra studier med mennesker. Desværre viser en nærmere granskning, at resultaterne enten ikke har kunnet påvise en effekt af curcumin eller også, at studier ikke har den bedste kvalitet. Eksempelvis har enkelte studier med gigtpatienter vist, at curcumin kan mindske smerter og forbedre funktionen på samme niveau som traditionel gigtmedicin (ibuprofen), men studierne er få og resultaterne meget usikre. Der mangler simpelthen store nok studier udført af professionelle, uvildige forskere før det reelt er muligt at konkludere i hvor høj grad curcumin virker antiinflammatorisk.
Men, der er dog indikationer på, at curcumin kan påvirke inflammationstilstande i kroppen i en positiv retning.

Bivirkninger ved at indtage curcumin i større doser er ikke komplet afdækket, da der kun er foretaget så få studier på mennesker. Kliniske studier beretter dog om mavesmerter, svimmelhed, kvalme, opkastning og løs afføring. Da curcumin påvirker en række centrale enzymsystemer i kroppen, påvirkes også kroppens omdannelse og nedbrydning af forskellige typer medicin. Curcumin kan derfor øge effekten af nogle typer medicin, og muligvis nedsætte effekten af andre typer medicin.
Generelt er det altid vigtigt at informere lægen om alle de kosttilskud og lægemidler, man tager, da de kan påvirke helbred og behandling af sygdom. På nuværende tidspunkt er det ikke undersøgt, hvordan curcumin eksempelvis påvirker enzymsystemer i kroppen, der har betydning for omsætningen af den medicin, som anvendes til mennesker med sclerose.

Curcumin nedsætter muligvis blodets naturlige størkning (koagulation) en anelse, hvorfor det er vigtigt at informere om, at man tager curcumin i forbindelse med operation, eller hvis man tager blodfortyndende medicin.
Tillige anbefales kvinder at undgå indtagelse af gurkemeje under amning eller graviditet, da der ikke er tilstrækkelig viden om curcumins indvirkning på foster og spædbarn ved indtagelse i større doser. Samt at curcumin muligvis påvirker livmoderen sådan, at menstruation og veer fremmes.

Beta-glukan er en opløselig fiber (type kulhydrat eller sukkerstof), der udvindes fra cellevæggene i alger, bakterier, svampe herunder encellede gærceller og planter. Traditionelt anvendes beta-glukan til at sænke kolesteroltallet. En række forsøg med mennesker indikerer tillige, at beta-glukan har en positiv effekt på blodsukker-regulationen hos mennesker med sukkersyge, men der mangler endnu omfattende forskning på området, før dette er videnskabeligt underbygget.
Relativt nyt er fokuseringen på de mulige immunstimulerende og immunmodulerende effekter af beta-glukaner. Her er det specielt i relation til behandlingen af cancer, at forskningen har sit udspring. Og intet er på nuværende tidspunkt afklaret, da der også her mangler at blive udført omfattende forskning.

Hvilke mulige effekter beta-glukaner har på autoimmune sygdomme som sclerose, er der kun meget begrænset forskning omkring, og de fleste resultater stammer fra celle- og dyreforsøg. Hvilke interaktioner der kan være i relation til de lægemidler, som anvendes til mennesker med sclerose, kan jeg slet ikke finde noget konkret litteratur omkring. Derfor vurderer jeg, at det på nuværende tidspunkt står det hen i det uvisse, om beta-glukaner har en positiv effekt på sclerose. Og som med curcumin, er det vigtigt at informere sin læge omkring, at man tager dette tilskud.

Jeg fraråder at købe kosttilskud og naturlægemidler i udlandet, da der herved ingen garanti er for produkternes kvalitet. I Danmark har vi en streng kontrol af kosttilskud og naturlægemidler – både i forhold til producenternes markedsføring og kontrol af kvalitet, herunder produktionsforhold.
Du kan købe tilsvarende produkter hos Matas og traditionelle helsekostforretninger i Danmark.

Men jeg synes at en vigtig pointe er, at der faktisk er tale om helt almindelige kostfibre fra f.eks. havre, så ved at have fokus på et højt indtag af kostfibre fra grove kornprodukter, grøntsager og frugt, kan du på helt naturlig vis tilføre kroppen beta-glukaner. Og når kostfibre som beta-glukaner tilføres kroppen på naturlig vis, som en del af en sund og varieret kost, peger mange forskningsresultater på, at virkningen optimeres i forhold til at spise dem oprenset i f.eks. en kapsel.

Ud fra et videnskabeligt synspunkt kan jeg anbefale fiskeolie som et supplerende kosttilskud, da der er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at fiskeolie har en mindre antiinflammatorisk effekt. Og så skal du være opmærksom på, at få lidt ekstra vitamin D og generelt være opmærksom på vitamin B12.