Gå til hovedindhold

Overvejelser omkring en eventuel graviditet og sygdom

Spørgsmål

Jeg er en 33 årige "pige", som har levet med sklerose i ca. 1 år. Jeg har verdens dejligste pige på næsten 7 år og verdens dejligste dreng på 5 år, og min mand og jeg snakker nu meget om at få barn nr. 3.

Men hvordan så med min sygdom/medicin? Er det overhovedet forsvarligt at blive gravid nu? Jeg har jo trods alt 2 sunde og raske børn allerede.

Hvad mener videnskaben - vil jeg eventuelt skade det kommende barn?

Svar

Det er svært at tage stilling til, om man skal forøge familien på et tidspunkt, hvor man har fået en diagnose, og allerede har en etableret familie med 2 dejlige børn. Hvorvidt det er forsvarligt eller ej - det kan kun I afgøre. Men jeg kan levere nogle svar på dine spørgsmål og nogle facts omkring sclerose og familieforøgelse, der måske kan hjælpe jer til at træffe en beslutning.

Som jeg hører det, spørger du mig om 3 ting:

Hvordan vil graviditeten påvirke din sclerose?

Hvordan vil sclerosen påvirke et kommende barn?

Hvordan skal du forholde dig med hensyn til medicin, når du vil være gravid?

Til de spørgsmål kan jeg fortælle dig følgende:

Graviditeten påvirker sclerosen på kort sigt, men på langt sigt er der ingen forskel på de scleroseramte kvinder der har været gravide, og dem der ikke har.

Under en graviditet bevirker graviditetshormonerne at immunforsvarets aktivitet dæmpes meget ned, for at undgå at kroppen skal "udstøde", altså abortere, det "fremmede" væv, som barnet jo er for din krop. Dette sker hos alle gravide, men hos scleroseramte gravide har det den fordel, at sclerosen faktisk også dæmpes ned lige så effektivt, som hvis man tager medicin for sclerosen. Man får færre og mildere attaks - hvis overhovedet nogen - jo længere hen man kommer i graviditeten.

Når man har født bevirker skiftet i hormonerne, at aktiviteten i immunforsvaret, i en periode, sættes op, for at undgå infektioner i bristningen i skeden eller i underlivet. Det sker også for alle der har født, men hos scleroseramte betyder det, at sygdommen, i en periode, bliver mere aktiv end man er vant til.

Perioden, hvor immunforsvaret er overaktivt, varer ca. 3-6 måneder, og i denne periode er risikoen for at få attaks øget med ca. 30-50%, hvorfor man anbefaler forebyggende medicinering straks efter fødslen. Det skal dog nævnes, at omkring 75% alligevel ikke får et eneste attak i efterfødselsperioden.

Højest 6 måneder efter du har født, vender immunforsvaret tilbage til den tilstand det var i inden du blev gravid. Så 6 måneder efter fødslen burde din sygdom opføre sig akkurat som den gjorde inden du blev gravid – var den meget aktiv, vil den blive det igen, og var den meget mild vil den blive det igen.

Når man kigger på kurver over hvor hurtigt man bliver funktionshæmmet af sclerosen, er der ingen forskel på dem der har født og dem der ikke har. Attakhyppigheden på lang sigt er også uforandret. Det vil sige, at populært sagt kan man sige, at de attaks du bliver sparret for under graviditeten, får du i stedet det første halve år efter fødslen - men samlet set får du det samme antal attaks, som du ville have fået i samme periode, hvis du slet ikke havde været gravid. Så nej, graviditeten påvirker ikke sygdommen på længere sigt, og du bliver ikke mere funktionshæmmet end du ellers ville være blevet.

Graviditeter hos scleroseramte forløber fuldstændig som hos raske, så du har samme risiko for komplikationer som alle andre, og det samme gælder barnet. Der er hverken større risiko for misdannelser, graviditetskomplikationer (som for eksempel svangerskabsforgiftning), fødselskomplikationer (som for eksempel langvarige fødsler), end hos raske. Barnet har samme risiko for at have brug for hjælp efter fødslen, som børn af raske.

I en enkelt undersøgelse sås en svag tendens til at scleroseramte har en lille øget risiko for at få lav blodprocent under graviditeten, men det kan man jo nemt forebygge ved at tage jern.

Sclerose er meget svagt arveligt, så mens alle børn i landet har en risiko på 0,3% for at få sclerose, har børn af en scleroseramt 1,3% risiko. Alle mennesker får sygdomme i løbet af deres liv - de færreste af os dør raske i en høj alder.

Heldigvis kender vi ikke vores børns risci for at udvikle alle sygdomme i løbet af deres liv, for så ville vi være fyldt med bekymringer for vores børn hele tiden. Men for nogle få sygdomme, deriblandt sclerose, kender vi altså risikoen på de 1,3%, hvis den ene forælder har sclerose - og det gør jo så, at vi begynder at bekymre os for, om vores børn nu også vil få sygdommen. Risikoen er lille, men den er der, og desværre kan jeg ikke fortælle jer om I skal vælge børn fra eller til på det grundlag - det kan kun I selv afgøre.

Hvis I vælger at få et barn mere, er det vigtigt at drøfte det med den neurolog, der følger dig, inden I begynder at prøve. I skal blandt andet finde ud af hvornår du skal stoppe med den medicin du tager. Der er flere typer medicin mod sclerose, og det er lidt forskelligt fra type til type, hvornår man råder dig til at stoppe med det.

Nogle scleroseramte får også andre slags medicin mod for eksempel urinvejs-symptomer, træthed osv., og det skal selvfølgelig også vurderes om man må fortsætte med dem.

Jeg håber I kunne bruge noget af det jeg har skrevet til at beslutte jer.