Gå til hovedindhold

Østersskalpulver

Spørgsmål
Det forholder sig således at jeg har skaldyrsallergi. Jeg kan se at Spektro indeholder østersskalpulver, hvorfor jeg gerne vil spørge om følgende: Har østersskalpulver nogen negativ indflydelse på skaldyrsallergien?
Svar

Østersskalpulver er givetvis tilsat på grund af kalken i østersskallen.

Når man har en allergi overfor for eksempel en fødevare, så er det proteinerne eller nogle af proteinerne man reagerer på, så det er næsten usandsynligt, at du skulle reagere på østersskalpulveret.

Skal man anlægge et såkaldt forsigtighedsprincip, så kan du jo vælge en anden type multivitamin, hvor kalktilskuddet i vitaminpillen ikke kommer fra skaldyr.